Dansk Boligforsikring A/S
Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk
CVR nr. 26717795
Tlf 59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk
Medlem af:
Forsikringer
Råd & vejledning
Om os
Selvbetjening
Hvis du er i gang med at sælge dit hus, så er du sandsynligvis godt inde i reglerne for ejerskifteforsikringer. Måske har du sørget for at få udarbejdet elinstallationsrapport og tilstandsrapport, indhentet tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbudt køber at betale halvdelen af præmien på en ejerskifteforsikring. I så fald er du i udgangspunktet fritaget fra at skulle hæfte for købers eventuelle senere udgifter til udbedring af skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporten.
Der er dog visse forhold, der ikke indgår i en tilstandsrapport, og som en almindelig ejerskifteforsikring ikke dækker. Dette er bl.a. ulovlige bygningsindretninger og ulovlige stik- og kloakledninger, der befinder sig uden for boligen. Som sælger kan du risikere, at køber trækker dig i retten med henblik på at få dig til at dække udgifterne til udbedring af disse forhold. Det scenarie kan undgås ved at tegne en særlig forsikring kaldet en sælgeransvarsforsikring. Hvad er en sælgeransvarsforsikring?
En sælgeransvarsforsikring er en forsikring til dig, der er boligsælger. Sælgeransvarsforsikringen fritager dig for dele af det restansvar, der falder uden for en almindelig ejerskifteforsikring. Konkret betyder det, at du kan få dækket nogle af de udgifter, du som sælger måtte blive dømt til at betale til køber i forbindelse med en retssag. For eksempel udgifter til lovliggørelse af ulovlige bygningsindretninger og ulovlige stik- og kloakledninger i jorden uden for boligen samt forurening af grunden uden for bygningen.
Er du stadig i tvivl om svaret på spørgsmålet ’hvad er en sælgeransvarsforsikring?’, så læs mere om Dansk Boligforsikrings sælgeransvarsforsikring eller kontakt os på telefon eller e-mail for at høre mere. Find også yderligere information i vores forsikringsbetingelser for sælgeransvarsforsikringer.
Dansk Boligforsikring A/S
Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk
CVR nr. 26717795
Tlf 59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk