Dansk Boligforsikring A/S
Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk
CVR nr. 26717795
Tlf 59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk
Medlem af:
Forsikringer
Råd & vejledning
Om os
Selvbetjening
Hvis du overvejer at købe ny bolig, er det en god ting at vide, hvad en ejerskifteforsikring er. Det gælder både, hvis du vil købe nyt hus eller et sommerhus. I alle tilfælde kan det nemlig spare dig mange penge, hvis du vælger at investere i en ejerskifteforsikring forud for handlen. Så hvis du nogensinde har tænkt på. hvad en ejerskifteforsikring er, er det her, du skal læse med.
En ejerskifteforsikring bliver aktiveret ved hver femte bolighandel. En ejerskifteforsikring er kort sagt en forsikring, der dækker dig mod skjulte skader i din nye bolig. Hvis du opdager skader, der ikke fremgår af tilstands- eller elrapporten, er det som udgangspunkt dig selv, der hæfter for udbedringen af dem. Men hvis du har tegnet en ejerskifteforsikring, er du i mange tilfælde dækket ind, når skaden skal udbedres. Nogle boligkøbere vælger kun at tage udgangspunkt i husets tilstandsrapport, hvilket desværre kan koste dem dyrt.
Flere tror fejlagtigt, at en tilstandsrapport er en fuld undersøgelse af husets tilstand, men den går ikke i dybden med husets egentlige forfatning. Byggesagkyndige, der udfylder tilstandsrapporterne, vurderer ofte ejendommens tilstand med det blotte øje og få målemetoder, og derfor bliver skader og fejl, der ikke er synlige ved første øjekast, ikke opdaget. Det er disse skader og fejl, en ejerskifteforsikring ofte dækker. Skader, der går ubemærket hen i længere tid, er ofte meget ressourcekrævende, og det kræver økonomiske udgifter at forbedre. Penge, mange foretrækker at bruge på andre ting.
Generelle forskelle på tre almindelige forsikringer til husejere*
Hvad er en ejerskifteforsikring? | Hvad er en husforsikring? | Hvad er en indboforsikring? |
En ejerskifteforsikring dækker som udgangspunkt skjulte skader samt fejl og mangler, der er opstået eller installeret i din bolig, inden du overtager ejendommen. | En husforsikring dækker som udgangspunkt skader på boligen, der er opstået efter boligkøbet. Disse skader kan f.eks. være brandskader, hærværk og tyveri. | En indboforsikring dækker som udgangspunkt tyveri eller hærværk af ejendele i din bolig ved indbrud. Det kan f.eks. være elektronikudstyr samt skader på indbo. |
Så hvad er en ejerskifteforsikring helt præcist? En ejerskifteforsikring er din sikkerhed, når uopdagede fejl og mangler skal udbedres på din bolig, som er opstået forud for, at du flyttede ind.
Hos Dansk Boligforsikring tilbyder vi to typer ejerskifteforsikring: Basismodellen og en udvidet ejerskifteforsikring. Og hvis du nu tænker: Jamen hvad er en udvidet ejerskifteforsikring så? Så Så læs med her. De to typer dækker forskelligt, så om du vælger at tegne den ene eller anden er derfor også noget, som du skal tage stilling til, hvis du vil investere i en ejerskifteforsikring. Du kan finde mere information om forskellen på en basis og en udvidet ejerskifteforsikring her.
Selve dækningen på en ejerskifteforsikring er i udgangspunkt ens for alle selskaber. Der er dog stadig forskel på, hvilket et selskab du vælger. Hvilke klagemuligheder, der er, svinger eksempelvis – og så svinger prisen selvfølgelig også. Du bør derfor sætte dig ind i, hvad forskellen er på de enkelte forsikringer og ikke blot vælge tilfældigt.
I forhold til dækningen på Dansk Boligforsikrings ejerskifteforsikring kan du på siden om dækning se eksempler på ting, som tidligere er blevet dækket. Ligeledes ting, der ikke er blevet dækket. Det kan give dig en bedre idé om, hvilket produkt du får hos os – og en bedre forståelse for, hvad en ejerskifteforsikring er. Hvis du vil have den helt præcise information, skal du læse de konkrete regler og betingelser for din ejerskifteforsikring. Vi håber, du har fået svar på spørgsmålet: Hvad er en ejerskifteforsikring?
*Læs altid din forsikringspolice grundigt, da der kan forekomme andre betingelser og vilkår end de på hjemmesiden beskrevne.
Du er altid velkommen til at ringe til os for at drøfte det forhold, som du ønsker at anmelde.
Dansk Boligforsikring A/S
Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk
CVR nr. 26717795
Tlf 59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk