Hvad er omfattet?

Mand grubler og tænker over forsikring

Hvad er omfattet?

Hvilken dækning har din ejerskifteforsikring?

Det er vigtigt, at du som forsikringstager ved, hvordan du er dækket på din ejerskifteforsikring. På den måde er du klar over, om du skal anmelde skaden til Dansk Boligforsikring, og hvornår du er dækket. 

Justitsministeriets bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer er det bedste officielle dokument, der i detaljer beskriver din ejerskifteforsikrings dækning. Derudover bør du selvfølgelig læse forsikringsbetingelserne for den konkrete ejerskifteforsikring igennem.

Vi er klar over, at forsikringsbetingelser og dækninger kan være svære at forholde sig til. Det vil være forholdene i den enkelte sag, der er afgørende for dækningen.

Læs mere om, hvordan du er dækket med en ejerskifteforsikring fra Dansk Boligforsikring

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os for at drøfte det forhold, som du ønsker at anmelde.

Ønsker du at anmelde en skade, skal vi bede dig benytte kundelogin funktionen, som ses øverst på siden.

Beregning af erstatning

Ejerskifteforsikringen er både en reparationsforsikring og en tabsforsikring.

Reparationsforsikringen:

Når din skade dækkes, får du en erstatning, der dækker, hvad reparationen koster.

Tabsforsikringen:

Ved ejerskifteforsikringen som tabsforsikring får du kun erstattet det tab, du har lidt.

Hvis det viser sig, at arbejdet bliver billigere end først antaget, reduceres erstatningen til den faktiske udgift.

Ifølge loven og betingelserne skal du bruge erstatningen til udbedring af skaden.

Afskrivning

Hvis du ved udbedring af en skade, får udskiftet en ældre (slidt) bygningsdel med en ny, kan der i erstatningen ske afskrivning for slid og ælde. Det skyldes, at når du får en ny bygningsdel også opnår en forlænget levetid i forhold til den ældre bygningsdel, du købte huset med. Så hvis vi f.eks. dækker en skade i din gulvkonstruktion, og trægulvet i forbindelse med udbedringen udskiftes med et nyt, vil der blive afskrevet i din erstatningssum for den forlængede levetid, du opnår ved at få et helt nyt trægulv.

Det er almindeligt ertstatningsretligt princip i bygningsskadeforsikringer, at der afskrives for slid og ælde på alle bygningsdele, der bliver slidt ned over tid.

Reglerne om fradrag for slid og ælde er lovbestemte, og gælder således for alle ejerskifteforsikringer uanset selskab.

Udbetaling

Vi udbetaler erstatningen med fradrag af selvrisiko indenfor 14 dage. Vær opmærksom på, at dit krav på erstatning i henhold til forældelsesloven kan blive forældet, hvis du ikke fremsender fakturaen. 

Dansk Boligforsikring