Overvejer du at springe ud i et huskøb? Så har du formentlig også gjort dig nogle tanker om, hvad det er for nogle omkostninger, du skal inkorporere i regnestykket. Omkostninger ved huskøb dækker over en række af poster, som er gode at have in mente, når du skal regne på økonomien. Der er nemlig tale om poster, som har betydning for, hvor dyrt huskøbet bliver alt i alt. Det er normalt, at man skal lægge ca. 5-6 procent oven i købsprisen, som udgøres af diverse afgifter og omkostninger. Nogle af omkostningerne varierer, mens andre er mere faste. Dan et overblik over nogle af de mest væsentligste udgifter ved et huskøb her i guiden.
Følgende omkostninger er vigtige at være opmærksomme på:
Se vores komplette guide til boligkøb
Et skøde er et officielt dokument, der fungerer som et bevis på, hvem der ejer en bolig. Ved en bolighandel skal der udformes et skøde, som skal tinglyses. Skødet indeholder de mest basale oplysninger om boligen, eksempelvis navne på køber og sælger, adresse, overtagelsesdag og lignende. Når du overtager en bolig, registrerer du via tinglysningen din ret til ejendommen, samtidigt med at ejerskiftet gøres offentligt tilgængeligt. Skøde og tinglysning er derfor også et lovkrav. Men hvad koster det?
Prisen på tinglysning udgøres af en tinglysningsafgift på 1.750 kr., der er fastlagt ved lov, samt 0,6% af købesummen eller ejendommens værdi. Tinglysningsafgiften er steget per 1. marts 2020 fra 1.660 kr. til de nu gældende 1.750 kr. Derudover skal du medregne boligadvokatens pris, som svinger. Priserne ligger dog typisk på 2000-4000 kr. Det er ikke et krav, at du har en advokat ind over processen, men som køber kan du komme i juridisk klemme, hvis skødet ikke er udarbejdet korrekt. De fleste vælger derfor at få advokathjælp.
Der foreligger ikke regler for, hvem der betaler skøde og tinglysning. Normalt er det dog køber, der er ansvarlig for at få det udarbejdet. Det vil typisk blive dokumenteret i købsaftalen, hvem der er ansvarlig.
Det er de færreste, der har midlerne til at erhverve en bolig uden optagelse af lån. En typisk finansiering i et huskøb er 80% realkreditlån, 15% banklån og 5% udbetaling. Udbetalingen er som minimum 5%, men er også ofte højere – nogle gange så høj, at et banklån ikke er nødvendigt.
Når man optager lån er der nogle gebyrer forbundet med processen. Du betaler for, at banken og realkreditinstituttet giver rådgivning, udarbejder lånetilbud, kreditvurderer osv. De kan kalde det oprettelse, etablering, stiftelse af lån eller lignende og er blot en betegnelse for, at du betaler for at optage et lån. Det er forskelligt, hvor meget realkreditinstitutterne og bankerne kræver i gebyr, hvorfor det kan betale sig at indhente flere tilbud.
I forbindelse med det/de optagede lån, skal der også laves tinglysning af pantebreve. Det skal der for både realkreditlånet og banklånet (hvis du har optaget begge to). Prisen for dette udgøres af et grundbeløb på 1.660 kr. + 1,5% af lånets størrelse, og denne omkostning er fast (i modsætning til stiftelsesomkostninger).
Både stiftelsesomkostninger og prisen for tinglysningen af pantebreve lægges normalt oveni dit lån, således at du ikke selv skal have sparet op til det. Men det har betydning for, hvor stort lånet bliver, hvorfor det også er værd at medregne i de samlede omkostninger til huskøbet.
Alle boligejere betaler ejendomsskat (grundskyld) og ejendomsværdiskat. Førstnævnte beregnes på baggrund af hele ejendommens værdi, mens sidstnævnte er en skat på selve jorden. Ejendomsværdiskat er en udgift til staten, mens ejendomsskat er en udgift til kommunen. Hvor meget du skal betale, afhænger af hvor i landet du bor, og tager udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger.
Ejendomsskat og ejendomsværdiskat er noget, du som husejer betaler løbende. Du er dog fritaget fra at betale ejendomsværdiskat, hvis du ikke selv bor i boligen.
Når du køber hus, skal du primært forholde dig til to boligforsikringer: husforsikringen og ejerskifteforsikringen. Ingen af dem er i teorien lovpligtig, men hvis du har optaget lån i forbindelse med handlen, vil realkreditinstituttet som minimum kræve, at du tegner en brandforsikring. Brandforsikringen vil typisk indgå som en del af husforsikringen. I og med at det er sjældent at købe et hus uden at optage lån, bliver husforsikringen i praksis næsten altid lovpligtig. Prisen på husforsikring afhænger af forskellige variable: Hvor i landet du bor, selvrisiko, tilvalg, antallet af skader etc. Prisen om året kan variere alt mellem et par tusind kroner om året til mange tusinde kroner.
Ejerskifteforsikringen er – i modsætning til husforsikringen – aldrig lovpligtig. Den skiller sig også ud ved, at forsikringspræmien betales via et engangsbeløb og ikke en løbende betalingsaftale. Prisen på ejerskifteforsikring svinger typisk mellem alt fra 10.000 til 30.000. Det afhænger blandt andet af, om du vælger basis dækning eller udvidet.
Når du køber et hus, er det ikke ualmindeligt, at der skal laves større eller mindre istandsættelser. Hvor tung en post, der er tale om, afhænger naturligvis af, hvor meget der skal renoveres. Istandsættelsen kan deles op i ”need to have” og ”nice to have”. Tilstandsrapporten kan være et godt sted at starte. Er der nogle K1’ere eller K2’ere, der ikke kan vente med at blive lavet, og som derfor bliver en nødvendig omkostning? Der kan også være tale om mindre istandsættelse i form af for eksempel maling, udskiftning af skabslåger, nye møbler etc. Det er vigtigt at regne ud på forhånd, hvor mange omkostninger der er forbundet med istandsættelsen. På den måde kan I også nedjustere, hvis beløbet er for højt.
Finder I drømmehuset, skal der også aftales en overtagelsesdato. Det skal selvfølgelig gerne passe med, at I har jeres nuværende bolig indtil dagen, hvor I kan flytte ind i det nye hus. Det er dog ikke altid, at købsaftalen tillader en perfekt timing mellem ind- og udflytning. Konsekvenserne af det kan blive, at I skal betale dobbelt husleje i en periode, som også er en omkostning, der skal medregnes i huskøbet.
Såfremt overtagelsesdagen ligger relativt langt ude i fremtiden, kan det også have påvirkning på lånet.I mange tilfælde går der noget tid, fra du underskriver købsaftalen, til du står med nøglerne i hånden og er klar til at overtage boligen. I den periode kan obligationskurserne nå at ændre sig, hvilket har betydning for dine lån. Det tilbud, du oprindeligt modtog på et realkreditlån, afspejler ikke nødvendigvis den kurs, der er, når du får pengene i hånden. Hvis du vil være helt sikker på at kende kursen på det fremtidige lån og dermed også på den månedlige ydelse, har du mulighed for at lave en kurssikring. Det fungerer som en sikring for køber, således at du får lånet til den kurs, som blev præsenteret i det oprindelige tilbud.
Du kan til dels undgå ovenstående ved planlægning, men overtagelsesdato skal selvfølgelig falde sammen med sælgers ønsker.
Du er altid velkommen til at ringe til os for at drøfte det forhold, som du ønsker at anmelde.
Dansk Boligforsikring A/S
Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk
CVR nr. 26717795
Tlf 59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk
