Hvornår skal man tegne en sælgeransvarsforsikring?

Hvornår bør man tegne en sælgeransvarsforsikring som sælger?

Når du skal sælge en bolig, indebærer det en række ansvar og risici afhængigt af boligens tilstand. For at beskytte dig selv mod økonomiske krav fra køberen, som kan opstå efter salget, vælger mange sælgere at tegne en sælgeransvarsforsikring. Men hvornår er det nødvendigt eller fordelagtigt at tegne en sådan forsikring?

Det korte svar på, hvornår man skal tegne en sælgeransvarsforsikring, er før hvert salg, da det er sælgers investering i sikkerhed. Der er forhold, der gør, at det er særligt vigtigt, at man som sælger tegner en sælgeransvarsforsikring.

Det anbefales, at man tegner en sælgeransvarsforsikring, da man er dækket i ansvarsperioden på op til 10 år. Det giver sælgeren ro, men også køberen. Hvis køberen efter købstidspunktet opdager fejl og mangler, som dennes forsikringer ikke vil dække, vil denne stille et erstatningskrav.

Et af de særlige forhold er salg af ældre ejendomme, da der kan være forbundet en højere risiko for skjulte fejl og mangler. Hvis man som sælger ikke er bekendt med større renoveringer, ændringer eller udbedringer i tiden før, man selv investerede i ejendommen, er det ligeledes en god grund til, at man investerer i en sælgeransvarsforsikring.

Skjulte fejl og mangler ved en ældre ejendom kan være omfattet af ulovlige bygningsindretninger, ulovlige stikledninger og ulovlige kloakledninger. En sælgeransvarsforsikring kan dække de omkostninger, der er forbundet med lovliggørelse af nævnte skjulte fejl og mangler. Det er derfor en økonomisk beskyttelse og sikkerhed for sælgeren.

Nogle forhold kan grundet alderen på ejendommen være forventelige, hvorfor en sælgeransvarsforsikring ikke kan dække sådanne skjulte fejl og mangler, men det kan man læse nærmere om i den forsikringspolice, man modtager.

En sælgeransvarsforsikring kan også være gavnlig ved nyere ejendomme, da der også kan være skjulte fejl og mangler ved disse. At en ejendom er ny er ikke ensbetydende med, at den er fejlfri.

Dækningen af en sælgeransvarsforsikring kan være begrænset, da der er visse betingelser for, at forsikringen kan træde i kraft. Hvis skjulte fejl og mangler kan dækkes af købers ejerskifteforsikring eller anden forsikring, vil sælgeransvarsforsikringen ikke dække. Der kan også være beløbsgrænser for typen af fejl/skade, som skal udbedres. Betingelserne kan en konsulent fortælle mere om, og de vil også være tilgængelige i det tilbud, man får tilsendt.

Du kan med fordel læse mere om grundene til, hvorfor man skal tegne en sælgeransvarsforsikring i vores indlæg: ”Kan det betale sig at tegne en sælgeransvarsforsikring?

Dansk Boligforsikring