Dansk Boligforsikring A/S
Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk
CVR nr. 26717795
Tlf 59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk
Medlem af:
Forsikringer
Råd & vejledning
Om os
Selvbetjening
Kender du til de regler, der gælder ved en ejerskifteforsikring? Og ved du, hvor de dækker, og hvor de ikke gør?
Vi indbyder altid vores kunder til at sætte sig så meget ind i betingelserne og forholdene omkring deres ejerskifteforsikring som muligt. På den måde er forventningerne til forsikringen afstemt, og som kunde slipper du både for grimme overraskelser og skuffelser. Derfor kan det være en god idé for dig, der enten har en ejerskifteforsikring eller som overvejer at få en inden boligkøb, at sætte sig ind i de regler, der gælder for en ejerskifteforsikring.
Reglerne om ejerskifteforsikring gælder for køb af en og tofamiliehuse til helårsbeboelse både køb af hele huset og ved køb af ideelle anparter af sådanne huse samt ved køb af sommerhus. Det forudsættes, at ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for sælgeren eller hovedsageligt er bestemt til beboelse for køberen.
Når der tegnes en ejerskifteforsikring til en bolig, er det med det formål, at man skal føle sig tryg i bolighandlen, da man ikke altid kan være sikker på, at der ikke er fejl og mangler på boligen. Det skyldes, at det ikke er alle fejl og mangler, der er synlige, og nogle af disse er ikke altid angivet i de rapporter, der er udarbejdet inden salget af boligen. Derfor er det vigtigt, at man som forsikringstager ved, hvad reglerne for en ejerskifteforsikring er, og hvad ejerskifteforsikringen dækker af skader, såfremt det opdages, at der er fejl og mangler som:
Når du er på udkig efter en ny bolig, er det altid vigtigt at læse tilstands- og elinstallationsrapporten. Dog er der ingen regel om, at der skal være udarbejdet rapporter inden salg af bolig. Det skyldes, at det ikke er lovpligtigt for en sælger at udarbejde disse rapporter, men hvis denne får udarbejdet rapporterne, er det til egen fordel, da sælgeren dermed kan undgå at hæfte for skjulte fejl og mangler. Hvis der ikke er udarbejdet rapporter for boligen, betyder det, at sælgeren har ansvaret for boligens stand i op til 10 år efter overdragelsen til køberen. Såfremt der ikke er udarbejdet ovennævnte rapporter for boligen, kan man ikke tegne en ejerskifteforsikring.
Et andet punkt, man skal have in mente, er, at tilbuddet på en ejerskifteforsikring skal være tegnet, inden man indgår handlen af boligen. Reglen for indhentelse af et tilbud på en ejerskifteforsikring er, at det er sælgeren, som skal tage kontakt til et forsikringsselskab. Når denne har indhentet et tilbud på en ejerskifteforsikring, angives prisen for stiftelsen af forsikringen baseret på rapporterne, husets alder, størrelsen på huset m.fl. Som køber skal man sørge for at have tegnet forsikringen inden overtagelsen.
Køberen har ikke pligt til at takke ja til tilbuddet, som sælgeren har indhentet, men reglen er, at sælgeren skal betale halvdelen af præmien på den billigste ejerskifteforsikring, som der er indhentet et tilbud på, hvid køberen takker ja til tilbuddet på en ejerskifteforsikring. Det betyder, at køberen gerne må vælge en udvidet ejerskifteforsikring, men sælgeren er kun forpligtet til at betale halvdelen af præmien på den billigste. Hvis en sælger har indhentet et tilbud på en basis ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring, og husets størrelse er på omtrent 145 kvm. samt at punkterne i vurderingen er taget med i betragtningen, kan prisen ligge på omtrent 13.000 kr. Hvis køberen accepterer dette tilbud, skal sælgeren betale halvdelen af præmien. Vælger køberen en udvidet ejerskifteforsikring, skal sælgeren fortsat kun betale halvdelen af de 13.000 kr. Det er vigtigt at pointere, at hvert tilbud som indhentes er individuelt, hvorfor prisen på en ejerskifteforsikring kan være forskellig. Ovenstående er derfor kun vejledende priser.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt reglerne om ejerskifteforsikring gælder for dit tilfælde, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Enten kan du sende os en mail på info@danskboligforsikring.dk eller ringe til os på tlf. 59 49 88 44.
– Hvad er en ejerskifteforsikring?
– Er en ejerskifteforsikring lovpligtig?
– Dækker ejerskifteforsikringen skader i en kloak?
– Hvor længe gælder en ejerskifteforsikring?
– Hvem betaler ejerskifteforsikring?
– Kan man opsige en ejerskifteforsikring?
– Hvornår træder ejerskifteforsikring i kraft?
– Dækker ejerskifteforsikring skimmelsvamp?
– Kan man forlænge en ejerskifteforsikring?
– Hvornår skal ejerskifteforsikring senest tegnes?
– Hvem kan tegne ejerskifteforsikring?
– Hvad koster en ejerskifteforsikring?
– Hvilken ejerskifteforsikring er bedst?
– Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
– Hvor gælder reglerne om ejerskifteforsikring?
Du er altid velkommen til at ringe til os for at drøfte det forhold, som du ønsker at anmelde.
Dansk Boligforsikring A/S
Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk
CVR nr. 26717795
Tlf 59 49 88 44
info@danskboligforsikring.dk