Bemærkninger til finanstilsynets vurdering

Finanstilsynets ordinære inspektion

Finanstilsynet var i august 2020 på inspektion hos Dansk Boligforsikring A/S. Inspektionen var en opfølgning på en ordinær inspektion gennemført i 2017. På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering.

Inspektionen omfattede blandt andet selskabets politikker og retningslinjer, samt funktionerne for aktuarområdet, risikostyring, compliance og intern audit. Herudover blev selskabets hensættelser og investeringer gennemgået. 

Finanstilsynets redegørelse, som vi modtog den 7. januar 2021, konkluderer:

  • Finanstilsynets inspektion gav ikke anledning til bemærkninger om selskabets finansielle styrke, hvilket da heller ikke var forventet. Ved udgangen af tredje kvartal 2020 havde selskabet realiseret et overskud før skat på 47,3 mio. kroner, egenkapital på 224 mio. kroner og en solvensdækning på 151 procent. Selskabet er således stærkt kapitaliseret og forventer, at afslutte regnskabsåret 2020 med et overskud før skat på 66-70 mio. kroner, en egenkapital på ml. 255-260 mio. kr., en balance på 766 mio. kr. og en solvensdækning på 171 procent. Dette svarer til, at selskabet dækker solvenskapitalkravet 1,71 gange.
  • Finanstilsynet havde i august 2020 herudover bemærkninger til hhv. aktuar- og risikofunktionen, hvilket er blevet løst allerede inden tilsynet den 7. januar 2021 fremsendte sin redegørelse. Med hensyn til bemærkningen om medtagelse af omkostninger til hensættelser med 0,6 mio. kroner, har selskabet taget denne til efterretning, og har allerede i ovennævnte tal indarbejdet hensættelsen, ligesom selskabet med tilfredshed konstaterer at Finanstilsynet vurderer, at selskabets ledelsessystem og risikovurderinger fungerer effektivt.

 

Solid og positiv udvikling af selskabet

I Dansk Boligforsikring A/S er vi tilfredse med, at 2020-inspektionen, og afrapporteringen af denne, hermed er afsluttet. Samtlige tilkendegivelser fra Finanstilsynet er taget til efterretning af Dansk Boligforsikring A/S, og har samtidig været med til at styrke vores ledelsessystem yderligere, ligesom inspektionen ud over den kontrollerende funktion også har bidraget med solide og fagligt velkomne råd og vejledninger. Dette bidrager alt i alt til fortsat at sikre en solid og positiv udvikling af selskabet.

Finanstilsynets seneste redegørelse kan læses her

Med venlig hilsen 
DANSK BOLIGFORSIKRING A/S

Jens Plesner Hamann
Administrerende direktør

Nyttige links

Har du brug for hjælp?

Du kan kontakte Dansk Boligforsikring telefonisk eller via e-mail, hvis du vil vide mere om vores produkter eller har behov for anden information.

Ring til os på 59 49 88 44 eller skriv info@danskboligforsikring.dk
Dansk Boligforsikring