Som udgangspunkt er efterisolering en værdifuld investering, da det kan være med til at minimere varmeregningen og forbedre indeklimaet. Dog er der mange faldgrubber, som du skal være opmærksom på, når du efterisolere din bolig.
Hvordan kan efterisolering efterlade skader på boligen?
Inden man begiver sig ud i at efterisolere boligen, skal man være opmærksom på risikoen for at skabe fugtproblemer. Fugtproblemer kan i værste tilfælde ende med alvorlige indeklimaproblemer, herunder råd og svamp i boligens konstruktioner.
Derfor anbefales det at rådføre sig med en professionel, såfremt efterisoleringen skal være effektiv og ordentligt udført.
Som udgangspunkt er formålet med efterisolering at mindske varmebehovet i boligen og dermed forbedre indeklimaet. Udover de direkte fordele ved efterisolering, så muliggør efterisolering også at vedligeholde en behaglige temperatur samt holde gener og træk væk fra ydervæggen, hvilket øger komforten.
Dog er efterisolering en kompliceret sag, da efterisolering medfører større ændringer i temperatur, hvorfor de ændrede fugtforhold kan være både godt og dårligt for boligens konstruktioner.
Hvordan kan man opdage skaderne?
Det kan være svært at vide, om efterisoleringen er udført rigtigt, da eventuelle skader ofte først viser sig efter flere år, eftersom skaderne opstår inde i konstruktionerne og derfor kan være svære at opdage. Dog er det en god idé at være opmærksom på følgende kendetegn:
- Fugtskjolde på ydervægge
- Kondens på underside af tagbelægningen
- Skimmelsvamp på den indvendige side af ydervægge
Skader i forbindelse med isolering af tag og loft
Én af de mest almindelige årsager til fugtproblemer i forbindelse med efterisolering er manglende eller defekt dampspærre. Derudover kan eftersolering også blokere for udluftningen af tagkonstruktionen. Derfor er det vigtigt at opretholde ventilationsspalter mellem spærfagene. Når der efterisoleres på indersiden af taget eller på loftet, er det alfa og omega, at isoleringen ikke kommer til at spærre for udluftningen.
Skader i forbindelse med hulmursisolering
Inden hulmuren bliver efterisoleret, er det essentielt, at der foretages en grundig undersøgelse af murens fugtforhold. Eventuelle problemer skal udbedres, inden isolering igangsættes.
Skader i forbindelse med indvendig isolering af ydervægge
Én af de hyppigste årsager til fugtproblemer er forkert udført indvendig isolering. Denne slags isolering bør udelukkende foretages, såfremt der ikke er mulighed for andre tiltag, herunder hulmursisolering eller udvendig isolering.
Fugtproblemerne opstår, når ydervæggen ikke er renset grundigt for organisk materiale, som skimmel kan gro på.
Hvorvidt situationen er dækket af en ejerskifteforsikring, vil altid skulle vurderes konkret af Dansk Boligforsikring. Kontakt Dansk Boligforsikring, og bliv klogere på, om sagen er dækket af ejerskifteforsikringen.