Det er ingen nyhed, at de fleste boliger i Danmark har problemer med indeklimaet – især i soveværelset. Vi opholder os i gennemsnittet 7-8 timer i soveværelset, hvilket bidrager til store mængder af fugtig luft. Derfor er det vigtigt, at der bliver luftet ordentligt ud, således fugten ikke får mulighed for at skabe problemer i form af skimmelsvamp og råd.
Hos Dansk Boligforsikring guider vi dig til, hvordan du bedst undgår fugt i soveværelset ved hjælp af enkelte tips. Hvorvidt en fugtsituation er dækket af en ejerskifteforsikring, skal altid vurderes i forlængelse af den konkrete sag. Kontakt Dansk Boligforsikring, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sag er dækket af din ejerskifteforsikring.
Hvilke problemer opstår som følge af fugt i soveværelset?
I gennemsnit afgiver vi omkring 2 liter væske i døgnet. Derudover bidrager mange af vores hverdagsaktiviteter som madlavning og tørring af vasketøj til mere fugt. Derfor er det vigtigt at sørge for jævn udluftning, således fugten ventileres væk. Det gøres nemmest ved at lufte ud med gennemtræk minimum 3 gange dagligt.
Formår man ikke at ventilere fugten væk, kan det lede til problemer med skimmelsvamp og husstøvmider, som begge kræver fugt for at vokse.
Hvorfor er soveværelset særligt udsat for fugt?
De fleste mennesker foretrækker at sove i kølige omgivelser, hvorfor temperaturen ofte er lavere i forhold til resten af boligens rum. Den lavere temperatur betyder, at ydervæggene, loftet og gulvet i soveværelset bliver kolde.
Når den kolde luft fra soveværelset og den varme luft fra resten af huset kolliderer, resulterer det i kondens på ydervæggen, hvilket skaber optimistiske forhold for skimmelvækst. For at undgå et dårligt indeklima, bør soveværelset derfor have den samme temperatur som resten af boligen.
Sådan identificerer du fugt i soveværelset
Der findes heldigvis forskellige måder, hvorpå man kan identificere fugt. Som udgangspunkt forekommer skimmelvækst i form af sorte plamager eller pletter på væggene i værelset. Skimmelsvamp har også en ret speciel lugt, hvilket gør det nemmere af opdage.
En anden god måde, hvorpå du kan opdage fugt i soveværelset, er ved at holde øje med termorudernes kant. Det er ikke unormalt, at der ofte forekommer dug langs kanten af ruden om morgenen, når der er koldt udenfor. Dette er dog kun normalt, såfremt det er meget koldt udenfor, og det er morgen. Oplever man konstant kondens på ruderne, er det et tegn på, at udluftningen af rummet skal øges.
Hvordan mindsker du fugten i boligen?
For at sænke mængden af fugt i boligen er der forskellige initiativer, du kan anvende. Én af de bedste ting, du kan gøre, er at undgå at tørre dit vasketøj indendørs. Har du ikke mekanisk ventilation på badeværelset, skal du stile efter at sætte vasketøjsstativet udenfor.
Derudover skal du sørge for at lukke døren til badeværelset, når badet bliver brugt, således fugten forbliver på badeværelset. Er der ikke installeret ventilation på badeværelset, kræver det udluftning med gennemtræk, før døren til badeværelset kan blive åbnet.
Til sidst er det vigtigt at tænde emhætten, når der bliver kokkereret, for at ventilere fugten ud af rummet.