I Danmark findes boliger i alle størrelser. Alt lige fra de mindste lejligheder og kollegieværelser på omkring 20 kvadratmeter til de største boliger på over 1000 kvadratmeter. Boligstørrelsen spænder altså utrolig bredt, og det er meget forskelligt, hvor mange kvadratmeter danskerne har at boltre sig på. Men hvad er den gennemsnitlige boligstørrelse egentlig? Og er det forskelligt fra landsdel til landsdel. Dansk Boligforsikring er dykket ned i statistikkerne for boligstørrelserne i 2023.
Den gennemsnitlige boligstørrelse på landsplan
Tal fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige boligstørrelse i Danmark er på 112,6 i 2023. Det er medregnet parcelhuse, rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse, lejligheder, kollegier, døgninstitutioner, fritidshuse og andre boligtyper.
Dykker man ned i de enkelte boligtyper, er der stor forskel på kvadratmeterne. Her er det ikke så overraskende kollegier, der er mindst, mens det er parcelhuse, der er de største.
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/BOL106
Den gennemsnitlige boligstørrelse fordelt på regioner
Den gennemsnitlige boligstørrelse afhænger ikke kun af den enkelte boligtype. Der er nemlig også forskel på boligstørrelsen alt efter, hvor i landet man vælger at bosætte sig. I hovedstadsområdet er den gennemsnitlige størrelse på en bolig mere end 20 kvadratmeter mindre end i de øvrige regioner.
Nedenfor kan du se statistikker over boligers gennemsnitsstørrelse samt gennemsnitsstørrelsen fordelt på boligtype for hver region.
Region hovedstaden: Gennemsnit 97,3 kvadratmeter
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/BOL106
Region Sjælland: Gennemsnit 118,3 kvadratmeter
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/BOL106
Region Syddanmark: Gennemsnit 120,4 kvadratmeter
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/BOL106
Region Midtjylland: Gennemsnit 118,6 kvadratmeter
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/BOL106
Region Nordjylland: Gennemsnit 122,1 kvadratmeter
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/BOL106
Skal du købe bolig?
Hvis du står og overvejer at købe en bolig – uanset hvor i landet det er, uanset om det er en stor bolig eller lille bolig, og uanset om det er et hus, en lejlighed eller et sommerhus, så er det en god ide at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med bolighandlen. Den vil give dig stor tryghed, da du vil være forsikret i tilfælde af, at gamle, skjulte fejl og mangler, der ikke fremgår af tilstandsrapporten, skulle vise sig.
De gode takter på det danske boligmarked fortsætter så sandelig her i efteråret. Det har lykkedes for 7.280 danskere at få deres boliger solgt i løbet af oktober, og det betyder, at oktober måned satte rekord for flest solgte boliger i år. Som vi tidligere har berettet om her på Dansk Boligforsikrings hjemmeside, så er det danske boligmarked 2023 generelt i fremgang her i efteråret. Alligevel stikker oktober måned ud, og det kan der være en helt særlig grund til: Det nye boligskattesystem.
Flere boliger solgt på grund af det nye boligskattesystem
Som vi tidligere har beskrevet her på Dansk Boligforsikrings hjemmeside, kan en del af det glohede boligmarked forklares på baggrund af det nye boligskattesystem, hvor nye foreløbige ejendomsvurderinger blev offentliggjort i september.
Det forholder sig nemlig sådan, at de nye boligskatter først træder i kraft fra årsskiftet – altså 1. januar 2024. Dog har Folketinget vedtaget en række tiltag, der skal sikre, at ingen boligejer kommer til at betale mere i boligskat i 2024, end den samme boligejer gjorde i 2023. De boligejere, der egentlig kunne se frem til en stigning i boligskatten næste år, får derfor en skatterabat, som svarer til stigningen i deres boligskat. Denne skatterabat løber helt ind til, at boligejeren vælger at fraflytte boligen.
Mange danskere kan derfor have set sit snit til at købe ny bolig inden årsskiftet, da de så vil få en skatterabat så længe, de bliver boende i deres nye hjem. Det kan være med til at forklare, hvorfor det er lykkedes for så mange at få deres boliger solgt i efteråret og særligt i oktober. Der er dog kun ekstra incitament til at købe en ny bolig inden årsskiftet, hvis den ønskede bolig stod til at stige i boligskat som følge af det nye system. Derfor har de mange solgte boliger spredt sig ujævnt over landet, hvor hele 38 procent af de solgte boliger er solgt i København.
Mange solgte lejligheder – særligt i København
Selvom det er lykkedes boligejere i hele landet at få deres boliger solgt i oktober, så er der nogle typer af boliger og specifikke områder, hvor der har været ekstra gang i salget. Det er særligt ejerlejligheder, der er gået som varmt brød. Hele 1.591 lejligheder blev solgt alene i oktober i Danmark, og det er en stigning på 18 procent i forhold til september.
Som forventet blev salget størst i de større byer, og alene i København er 757 ejerlejligheder blevet solgt i løbet af oktober måned. Dette understreger altså, at det nye boligskattesystem kan have haft stor effekt på boligmarkedet, da oktober er den første hele måned efter, at boligejerne fik tilsendt de nye midlertidige ejendomsvurderinger i slutningen af september.
Vil du også købe bolig inden årsskiftet – så overvej en ejerskifteforsikring
Hvis du er blandt de mange danskere, der ønsker at købe en ny bolig før årsskiftet – måske endda for at opnå skatterabatten – så kan det være en rigtig god ide at overveje en ejerskifteforsikring. Hos Dansk Boligforsikring er vi førende inden for ejerskifteforsikringer, der dækker alvorlige skader og ulovlige el- og vvs-installationer, som ikke fremgår i tilstandsrapporten. Hvis du ikke har haft en ejerskifteforsikring før og tænker: Hvad dækker en ejerskifteforsikring? Så har vi samlet en guide til dig.
I vinteren 2022 gik det danske boligmarked gennem en svær tid. Rentestigninger, høj inflation og økonomisk usikkerhed resulterede i faldende boligpriser og færre salg. Vinteren bød faktisk på det laveste antal bolighandler i omkring 10 år, men nu ser boligmarkedet ud til at være på rette spor igen.
Danmarks Statistik kommer nu med en opgørelse for det danske boligmarked 2023, og skuden er i den grad vendt 180 grader. De nye tal fra 2. kvartal af 2023 viser fremgang i priser og antallet af handler. Fremgangen sætter sine spor på Nationalbankens prognose for boligmarkedet 2023, der er væsentligt mere positiv end prognosen fra marts, hvor den hårde vinter satte sine spor.
Stigende priser
Fremgangen på det danske boligmarked kan ses på boligpriserne, der generelt har steget i 2. kvartal. I forhold til 1. kvartal i år er priserne på huse steget med 1,5%, og priserne på ejerlejligheder er steget med 2,1%. Priserne på sommerhuse er den eneste boligtype, hvor priserne ikke er steget. I gennemsnit er priserne på sommerhuse faldet med -0,3%.
Selvom boligpriserne er stødt stigende i 2023, så er de ikke helt nået op på niveau med priserne sidste år før vinteren. Ser vi på ejerlejligheder, så er prisen fortsat 4,3% lavere sammenlignet med samme kvartal sidste år. For husene gælder det samme, da de er 3,1% lavere end i samme kvartal sidste år. Disse tal er korrigeret for sæsonen.
Markant flere salg på det danske boligmarked 2023
Salget af alle boligtyper går frem i 2. kvartal af 2023. Samlet viser tallene fra Danmarks Statistik, at der var 16.641 bolighandler i kvartalet, og det er 945 flere end i 1. kvartal, hvilket svarer til en stigning på 6%.
Stigningen i antallet af bolighandler på det danske boligmarked 2023 resulterer i, at der i alt blev solgt 3.592 ejerlejligheder, 11.099 huse og 1.950 sommerhuse. Alle tallene her er også korrigeret for sæsonen.
Nationalbanken med positiv prognose af det danske boligmarked 2023
De nye tal fra Danmarks Statistik er flankeret af en ny prognose med forventninger til boligmarkedet 2023 fra Nationalbanken. Den nye prognose fra Nationalbanken er klart påvirket af de nye positive takter på boligmarkedet. I marts forventede Nationalbanken, at priserne på huspriserne generelt ville falde med -9,4% i år, men efter de nye tal justeres denne forventning til et mindre fald på – 3,2%.
De mere positive forventninger til boligmarkedet 2023 har selvsagt også en positiv effekt på forventningerne til de kommende år. Nationalbanken er gået fra en forventning om, at boligpriserne vil falde med 0,3% næste år, til at forvente, at priserne kommer til at stige med 0,7% i 2024. Hvis vi ser frem mod 2025, forventer Nationalbanken, at huspriserne vil stige med hele 2,1%, hvilket giver gode fremtidsudsigter for husejere landet over.
Slutningen af 2023 kan give skarpere stigning på boligmarkedet
Det danske boligmarked 2023 kan ende med endnu større stigninger i både priser og antallet af bolighandler på grund af det nye boligskattesystem, der træder i kraft efter nytår. Særligt på markedet for ejerlejligheder i de store byer kan vi stå overfor en tid med mange salg, da købere ønsker at opnå en skatterabat ved at købe, før det nye boligskattesystem træder i kraft. Hvis du vil lære mere om det nye boligskattesystem og skatterabatten til boligejere, kan du blive meget klogere på den nye boligskat 2024 her.
Hvis du er en af dem, der ønsker at købe en ny bolig – måske før årsskiftet, så kan det være en god idé at overveje en ejerskifteforsikring. Med en ejerskifteforsikring er du nemlig forsikret mod skjulte skader og ulovlige installationer i dit nye drømmehjem og kan starte din nye tilværelse med ro i maven. Hos Dansk Boligforsikring har vi samlet en stor mængde viden og gode råd her på hjemmesiden om boliger, boligkøb og forsikringer. Hvis du har spørgsmål til ejerskifteforsikring eller sælgeransvarsforsikring, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 59 49 88 44 eller skrive til os på mail info@danskboligforsikring.dk.
I en ny opgørelse, der er foretaget af Boligsiden, viser det sig, at danskerne har præferencer, når det kommer til valg af beliggenhed, når der skal købes sommerhuse. Opgørelsen tilkendegiver, hvor man som sommerhuskøber helst vil investere i et nyt sommerhus. I samme opgørelse står det også klart, at det i en lang årrække har været de samme kommuner i landet, der kan prale med, at de har flest sommerhussalg.
Blandt nogle af præferencerne, som mange kan nikke genkendende til, er:
Udsigt til havet
Smukke og lange kystlinjer
Badestrande, der er kendte for at være børnevenlige
Beslutningsprocessen ved køb af et sommerhus er mindst ligeså vigtig, som når man er på udkig efter drømmeboligen. Alle vil nyde en velfortjent ferie tæt på strandkanten, hvor der er en god havudsigt. Derfor er en af de præferencer, som vægtes allerhøjest blandt sommerhuskøbere i Danmark, beliggenheden tæt på en vandkant. Jo tættere man er på stranden og vandet, desto højere oppe vil sommerhuset ligge på listen over potentielle sommerhuse, som en køber har interesse i.
Ovenstående præferencer er blot et udpluk af de krav, mange stiller til et sommerhus. Selvfølgelig er der også krav til størrelse, antal værelser, omkringværende indkøbsmuligheder og mange flere, men det er tilsyneladende beliggenheden, der topper over listen, hvorfor det ikke er bemærkelsesværdigt, at de samme kommuner i landet topper i listen over populære sommerhuskommuner.
Populære sommerhuskommuner
De seneste 10 år har en række sommerhuskommuner vedligeholdt positionen som en af de mest populære, og ser man nærmere på disse kommuner, har de det tilfælles, at alle grænser op til strand- og vandkanten. Det gør, at de samme kommuner år efter år holder positionen øverst på listen grundet præferencerne til beliggenhed af sommerhuset.
I opgørelsen ses der nærmere på sommerhussalget i perioden fra 2011 til 2022, hvor kommunerne er rangeret med udgangspunkt i flest sommerhussalg. Antallet af salg er derfor genstand for populariteten af kommunen.
Listen herunder omfatter top 20 kommuner i 2022, og det, der er bemærkelsesværdigt, er, at det er samme kommune, som i over 10 år har formået at bibeholde førstepladsen, når det kommer til sommerhussalg. Listens mest populære sommerhuskommune er Odsherred Kommune, hvor der alene i 2022 blev solgt 681 sommerhuse ud af i alt 7.976 sommerhussalg i 2022 på landsplan, hvilket svarer til 8,5 pct.
Foruden at være den mest populære sommerhuskommune i Danmark har Odsherred Kommune også titlen som den kommune, hvor der er flest sommerhuse. Derfor er det ikke overraskende, at Odsherred Kommune løber med titlen som den mest populære. Det giver kommunen en fordel, da udbuddet af sommerhuse er større, og det er en tendens, der også ses i øvrige kommuner, som ligger øverst på listen. Disse kommuner har ligeledes som Odsherred Kommune også et større antal sommerhuse sammenlignet med andre kommuner, hvorfor de ligeledes er blandt de mest populære. Regnestykket går derfor op, når man som kommune har et stort antal sommerhuse, og sommerhuse som grænser op til vandkanten.
Top 20 kommuner med flest solgte sommerhuse i 2022
I 2022 blev der solgt 7.976 sommerhuse på landsplan, hvoraf de 20 kommuner med flest sommerhussalg har stået for 5.530 salg. Det vil sige, at disse sommerhuskommuner udgør over halvdelen af sommerhussalget for 2022, da det svarer til 69 pct.
Har du ligeledes samme præferencer til dit kommende sommerhus, eller er der andre kriterier, som opfylder dine ønsker til det perfekte sommerhus? Uanset dine kriterier til sommerhuset er det mindst ligeså vigtigt at få en ejerskifteforsikring til et sommerhus, som det er for et hus.
Der tegner sig et positivt mønster i hussalget for februar 2023, når der ses på statistikken, da denne tilkendegiver, at der i 44 kommuner i landet er solgt flere huse, end hvad niveauet lå på før corona. Derfor kan der være tale om, at der tegner sig et mønster, hvor man fremadrettet vil se et større antal boligsalg, hvilket kan skyldes prisudviklingen på boligmarkedet.
Tilbage i september 2022 spåede Nationalbanken, at der ville være et fald i boligpriserne, hvilket holder vand. Nationalbanken havde en forventning om et generelt prisfald på 5,6 procent i 2023 for boligpriserne i landets kommuner, men for under en uge siden udgav Nationalbanken en ny prognose med opdaterede tal om forventninger for boligmarkedet i 2023 (15. marts 2023). Nationalbanken har ændret på prognosen fra september 2022 i den nyeste udgivelse af “Udsigter For Dansk Økonomi”, hvor priserne på boligmarkedet står til at falde med 9,4 procent gennem 2023.
I rapporten “Udsigter For Dansk Økonomi” begrunder Nationalbanken, at tendenserne på boligmarkedet er påvirket af rentestigningerne, hvilket medfører større prisfald på boligmarkedet, da det for potentielle købere er blevet dyrere at optage et lån. Det er dermed medvirkende til, at der er en lavere efterspørgsel på boliger – nogle boligtyper og kommuner ser små stigninger. Ydermere påvirkes den lave efterspørgsel også af, at købekraften blandt danskerne ser et fald grundet faktorer som inflation, elpriser og krig. Derfor afventer en lang række danskere udlevelsen af købet af drømmeboligen, da måden, hvorpå forbrugerne prioriterer og budgetterer, er ændret.
Trods ovenstående har der været fremgang i hussalget i 44 kommuner. Februarsalget for boligsælgere har for nogle været lukrativt, da visse salgspriser har været over udbudspriserne, men fælles for sælgerne i 44 af landets kommuner er, at der ses en stigning efter længere periodes stilhed. I takt med længere liggetider og måske ingen efterspørgsel på nogle sælgeres boliger har flere reduceret udbudspriserne, og andre har trukket boliger fra markedet, da det ikke har forholdt sig, som man havde håbet. Dog er flere fortsat forhåbningsfulde – både sælgere og købere, hvorfor man spår fremgang i nogle kommuner.
Boligsalgets fremgang
Renten er fortsat høj, og boligmarkedet påvirkes stadig af omverdenens faktorer, som spiller en rolle for dansk økonomi, men ud fra de tal, der er registreret for hussalg, tydes et positivt mønster. Boligmarkedet fik i februar 2023 et skub, hvor handelsaktiviteten steg med 22 procent, når det sammenlignes med første måned af året. Når dette tages i betragtning, nærmer boligmarkedet sig et niveau, der er på lige fod med tiden inden corona. Januar måned var også en måned, hvor man kunne tyde en mindre fremgang, så det nu har været anden måned i træk, hvor handelstallene viser en stigning. I februar måned 2023 er der registreret 5.606 bolighandler jf. salgstal, som boligsiden har indsamlet. Sammenlignet med januar 2023 lå antallet af bolighandler på 4.590.
Om denne fremgang er nok til at konkludere, at boligmarkedet atter er i vækst er svær at afgøre, men skal man læne sig op af Nationalbankens forventninger, vil priserne på boligmarkedet fortsat være faldende indtil 2025. Dermed kan det tyde på, at prisfaldet vil resultere i flere køb, men forbrugernes økonomi og efterspørgsel på boliger skal også tages med i betragtningen.
Selvom lavere boligpriser kan øge antallet af boligsalg, kan der være forhold, som gør, at potentielle boligkøbere prioriterer anderledes. Fald i boligpriser er ikke ensbetydende med, at der kommer en tilstrømning af nye købere, da disse kan være påvirket på økonomien. Når sælgerne er nødsaget til prisnedslag på udbudspriserne, så er det et tegn på en mulig lavere efterspørgsel på boligerne. Endvidere er der en effekt, der kommer af rentestigningerne, hvilket gør det sværere for nogle potentielle boligkøbere at realisere deres boligdrømme. Bankerne stiller også større krav til kunderne, da de skal være sikre på, at man som låntager kan tilbagebetale lånebeløbet indenfor løbetiden. For mange betyder renterne en højere ydelse om måneden, hvorfor budgettet kan være presset. Salgstallene bevidner dog, at man ikke skal frygte krakelering af boligmarkedet. Håbet for sælgeren er at bevare en fair salgspris, så denne er tilfreds med salget, og for køberen er håbet en lavere rente. Nogle købere er villige til at tage den høje rente, da man forventer lavere renter i fremtiden. Når en lavere og mere tilfredsstillende lånerente gør sig gældende, kan låntagerne omlægge lånet, hvilket blev godt udnyttet, da renterne var nede på 0 procent.
Opgørelse over boligsalget 2023 – jan. – feb.
I tabellen herunder er boligsalget for januar og februar 2023 opgjort i alle boligtyper, rækkehuse/villaer, ejerlejligheder og sommerhuse, hvor det sammenlignes med tidligere år.
Fokuserer man alene på hussalget, som består af rækkehuse og villaer, er der en stigning i salget i 44 kommuner, når der sammenlignes med gennemsnittet for hussalg fra 2015-2019 – samme måned. To kommuner i landet ligger på eller lige omkring gennemsnittet, og 40 kommuner ligger under gennemsnittet. 12 kommuner er ikke medtaget, da tal herfor har været for lave i den periode, der ses på.
Hvilke kommuner ser en procentvis stigning i hussalget?
Boligmarkedet under corona var lukrativt, da der var en markant større efterspørgsel, hvorfor der var rift om boligerne. Det var også en tid, hvor sælgerne havde et større smil på læben, da salgsprisen nemt kunne overgå udbudsprisen, da efterspørgslen medførte, at boligkøbere bød hinanden op. Niveauet på hussalget minder i skrivende stund om tiden inden det store “boom”, men en række kommuner skiller sig ud i februar, da hussalget ligger over gennemsnittet.
Gennemsnittet af hussalget er opgjort ud fra tal, som boligsiden har indsamlet i perioden fra februar 2015 til 2019.
I top 10 over kommuner med procentvis stigning i hussalget placerer Langeland Kommune sig på førstepladsen, hvor der ses en ændring i procent på 96,1 pct. Ikast-Brande Kommune har ligeledes en markant stigning, der udgør 91,6 pct. Placering tre i top 10 går til Kerteminde Kommune, hvor ændringen ligger på 71,9 pct. I Aabenraa Kommune er der en ændring i procent på 62,5 pct., hvor det ligger på 56,5 pct. for Mariagerfjord Kommune. En sjællandsk kommune sniger sig ind på en sjetteplads med en ændring på 44,7 pct. i salget. Det er Kalundborg Kommune, hvor Høje-Taastrup efterfølger med 43,8 pct. Nordfyns Kommune ligger på 42 pct., Billund Kommune ligger på 37,4 pct., og Varde Kommune ligger på 37,3 pct.
Øvrige kommuner der ligger over gennemsnittet
Placering
Kommune
Ændring i procent
Placering
Kommune
Ændring i procent
11
Thisted
35,3 pct.
28
Lolland
14,5 pct.
12
Odder
34,9 pct.
29
Halsnæs
13,1 pct.
13
Tønder
33,3 pct.
30
Silkeborg
12,9 pct.
14
Hjørring
32,3 pct.
31
Faaborg-Midtfyn
12,0 pct.
15
Rebild
31,8 pct.
32
Ringkøbing-Skjern
9,4 pct.
16
Jammerbugt
30,7 pct.
33
Hillerød
9,2 pct.
17
Syddjurs
25,9 pct.
34
Norddjurs
9,1 pct.
18
Slagelse
25,5 pct.
35
Fredericia
8,3 pct.
19
Albertslund
25,0 pct.
36
Gribskov
7,9 pct.
20
Sønderborg
21,1 pct.
37
Rødovre
7,8 pct.
21
Faxe
19,4 pct.
38
Viborg
7,6 pct.
22
Vordingborg
18,5 pct.
39
Brønderslev
6,2 pct.
23
Randers
18,2 pct.
40
Allerød
4,2 pct.
24
Vejle
17,4 pct.
41
Esbjerg
2,2 pct.
25
Haderslev
16,4 pct.
42
Skanderborg
1,2 pct.
26
Herning
16,4 pct.
43
Tårnby
0,8 pct.
27
Lejre
15,0 pct.
44
Vejen
0,7 pct.
Kilde: boligsiden
Hvilke kommuner er ramt af procentvis nedgang i hussalget ift. gennemsnittet?
Helt konkret drejer det sig som 40 kommuner, hvor hussalget er lavere i februar sammenlignet med gennemsnittet i perioden fra 2015-2019.
Nederste 10 kommuner i listen rangeret fra størst afvigelse til gennemsnitssalget af huse i februar. Kommunen, der ligger ligger i bunden – og dermed højeste afvigelse fra gennemsnittet, er Solrød Kommune, hvor den procentvise ændring ligger på -60,3 pct. I Hvidovre Kommune ligger tallet på -41,2 pct., og i Rudersdal Kommune afviger tallet fra gennemsnittet med -39,1 pct. Københavns Kommune er ligeledes under gennemsnittet med -36,1 pct., og det samme gør sig gældende for Gentofte Kommune med -33,5%. I Kolding Kommune er der solgt -31,4 pct. færre huse i februar 2023 sammenlignet med gennemsnittet, hvor det for Aarhus Kommune ligger på -29,8 pct. Egedal Kommune er også blandt kommunerne med færre hussalg, hvor antallet ligger -26 pct. fra gennemsnittet. Hørsholm Kommune og Greve Kommune ligger på hhv. -23,7 pct. og -23,2 pct.
Når ovenstående tages i betragtning tyder det på, at det primært er storbyerne og byerne i hovedstadsområdet, som er længst fra gennemsnittet.
Listen over kommuner der er på og under gennemsnittet:
Placering
Kommune
Ændring i procent
Placering
Kommune
Ændring i procent
45
Brøndby
0,0 pct.
66
Guldborgsund
-12,8 pct.
46
Sorø
0,0 pct.
67
Køge
-13,8 pct.
47
Aalborg
-0,2 pct.
68
Nyborg
-15,8 pct.
48
Middelfart
-2,1 pct.
69
Gladsaxe
-17,1 pct.
49
Odense
-2,6 pct.
70
Næstved
-17,5 pct.
50
Herlev
-4,4 pct.
71
Ballerup
-18,7 pct.
51
Bornholm
-5,6 pct.
72
Fredensborg
-18,8 pct.
52
Assens
-6,3 pct.
73
Helsingør
-19,9 pct.
53
Frederikssund
-8,0 pct.
74
Lyngby-Taarbæk
-20,3 pct.
54
Stevns
-8,0 pct.
75
Skive
-20,6 pct.
55
Furesø
-8,1 pct.
76
Odsherred
-22,4 pct.
56
Frederikshavn
-8,5 pct.
77
Greve
-23,2 pct.
57
Farskov
-8,6 pct.
78
Hørsholm
-23,7 pct.
58
Hedensted
-8,6 pct.
79
Egedal
-26,0 pct.
59
Horsens
-8,6 pct.
80
Aarhus
-29,8 pct.
60
Ringsted
-9,4 pct.
81
Kolding
-31,4 pct.
61
Vesthimmerlands
-9,4 pct.
82
Gentofte
-33,5 pct.
62
Roskilde
-9,5 pct.
83
København
-36,1 pct.
63
Holbæk
-11,3 pct.
84
Rudersdal
-39,1 pct.
64
Svendborg
-11,9 pct.
85
Hvidovre
-41,2 pct.
65
Holstebro
-12,1 pct.
86
Solrød
-60,3 pct.
Kilde: boligsiden
12 kommuner er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke har været tilstrækkeligt med data på hussalget.
I snart fem måneder har boligmarkedet været præget af prisfald, og denne tendens kan forventes at fortsætte ind i det nye år (2023). Hvis der ses på prognoserne for boligmarkedet, skal vi helt over på 2024, før man igen kan tale om prisstigninger, men meget kan nå at ske i det nye år. En af de faktorer, som har en klar indvirkning på boligmarkedet, er de store rentestigninger.
Efterspørgslen på boliger har været markant stigende, men er det ikke længere, da flere købeklare kunder ikke kan få godkendt deres lån. De boligsøgende, som har fået godkendt deres lån, står over for en beslutning, der beror på de mange terminer, der skal betales afdrag og renter på. Det gør, at prisniveauet på boligerne i landet er for høje for mange set i lyset af, at renten er over 5% på de fastforrentede realkreditlån med en løbetid på 30 år.
For at markedet atter kan løsne sig op, så der kommer mere aktivitet, kræver det, at der kommer flere nedslag i priserne, således at de boligsøgende kan være med. De områder i landet, som er karakteriseret ved, at der er høje priser pr. m2, er også de områder, hvor der ses større prisfald. Den ene rentestigning efter den anden resulterer i, at vilkårene fra bankerne er blevet mere skrappe, når der søges boliglån. Det er fortsat de samme dokumentationer, som bankerne gerne vil have, men tonen er en anden, når det kommer til godkendelsen.
Rentestigningerne, som påvirker prisfaldet på boligmarkedet, er også med til at udskyde de boligsøgendes intention om at investere i en ny drømmebolig. Det skyldes, at der spekuleres i, om sælgerne i nærmeste fremtid vil være nødsaget til at sænke boligpriserne yderligere. De potentielle købere venter derfor med at købe en ny bolig, da større prisfald er i sigte.
Ovenstående har ligeledes også indflydelse på udbuddet af nye boliger, da potentielle sælgere afventer med at sætte boligen til salg, da der er en vis usikkerhed og mindre udsigt til at gøre en god handel. Markedssituationen, der ikke alene er påvirket af renterne, men også store stigninger i elpriser, inflation og den igangværende krig, har medført, at der er en bremseklods.
Ser man dette ud fra en førstegangskøbers perspektiv, så kan det være fordelagtigt at vente, indtil man er tilfreds med prisfaldet eller byde lavere end udbudsprisen, men hvor længe skal man trække ventetiden ud? Det med at afvente er ikke ensbetydende med, at man er garanteret et godt køb. Sælgerne kan være faste i deres udbudspris – særligt hvis boligen har været under en omfattende renovation, men de vil også videre i processen, hvorfor man kan give et bud, hvis drømmeboligen ikke skal gå til en anden. Det er svært at afgøre, hvornår man skal slå til, og tillader økonomien det? Et prisfald i priserne her og nu gør ikke, at man som køber kommer til at bo billigere, hvis renten ikke følger med i samme omfang.
Liggetiderne må forventes at blive længere, da efterspørgslen er en anden, ligesom sælgerne ikke vil ud med store nedslag i udbudsprisen – selvom de kan blive nødsaget til det. Eftertragtede boligområder er ikke mindre påvirket af dette, og her forventes det ligeledes, at der er mindre aktivitet.
Hvor meget falder priserne på boligerne?
En boligøkonom fra Nykredit forventer ud fra prognoserne, at boligmarkedet det kommende år vil være præget af flere prisfald. Tilbage i juni 2022 toppede boligpriserne på landsplan, men har siden da været faldende, og det forventes, at priserne vil falde med 9,3% for huse og 14% for ejerlejligheder. Mere specifikt i forhold til København er forventningen et fald på 15% for huse og 18,4% for ejerlejligheder. Baggrunden for større fald på ejerlejligheder er de nye boligskatter, som forventes at træde i kraft i 2024.
Disse udsigter til større prisfald gør, at der er tale om ”købers boligmarked”, da det er i købers favør, at priserne falder. I november 2022 blev det største månedlige prisfald registreret, hvilket ikke er set siden 2011. Denne tendens forventes at påvirke boliger i København og omegn samt Nordsjælland i højere grad end de øvrige regioner i landet, men hvor i landet ses de største fald?
Kommuner med størst prisfald
På baggrund af de tal som Boliga stiller til rådighed over boliger, som er til salg lige nu (12.12.2022), kan man se en liste over kommunerne med størst prisfald. I diagrammerne herunder opdeles prisfaldet ud fra boligtypen, og der tages udgangspunkt i top 10 kommuner. Det er vigtigt at bemærke, at dataene er for kommuner, der har mere end 20 boliger til salg af boligtypen, der angives. Såfremt der er færre end 20 boliger af boligtypen til salg lige nu (12.12.2022), så vil det ikke fremgå i diagrammerne herunder.
Prisfald villa
I top 10 kommuner med størst prisfald på villaer er Frederiksberg Kommune, hvor der ses en procentvis nedgang i prisen på -11,06%. I Tårnby Kommune ligger prisfaldet på -6,97%, og for ø-kommunerne Lolland og Langebæk er tallet -6,58%. Herefter kommer Glostrup Kommune med -6,46%. På 6. pladsen ligger Lyngby-Taarbæk Kommune med -6,19%, og i Rudersdal Kommune ses et prisfald på -6,06%. Prisfaldet i Vallensbæk Kommune er på -5,88%, imens det for Rødovre Kommune er -5,82%. Endeligt er der Københavns Kommune, som har et prisfald på villaer på -5,71%.
Prisfald rækkehus
I top 10 kommuner med størst prisfald på rækkehuse er Herlev Kommune, hvor nedgangen i prisen udgør -5,77%. I Lyngby-Taarbæk Kommune ligger prisfaldet på -5,56%, og for Rudersdal Kommune er tallet -5,01%. Først i Hørsholm Kommune ses prisfaldet med mindre end -5%, hvor denne kommune har et gennemsnitligt prisfald i rækkehuse på -4,94%. I Dragør Kommune ses et prisfald på -4,69%, og med et fald i prisen på -4,62% ligger Ishøj Kommune. Gladsaxe Kommune er påvirket af rækkehusprisfald på -4,58%, og Assens Kommune ligger på en 8. plads med -4,51%. Endeligt er det Københavns Kommune og Slagelse Kommune i top 10 med hhv. -4,38% og -4,00%.
Prisfald ejerlejlighed
I top 10 kommuner med størst prisfald på ejerlejligheder tager en kommune i Nordjylland 1. pladsen. Struer Kommune er kommunen med størst prisfald på ejerlejligheder, nemlig -8,76%. Prisfaldet i Hørsholm Kommune udgør -5,99%, og i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger faldet på -5,70%. Ejerlejligheder i Glostrup Kommune er faldet med -5,68% i prisen, imens tallet for Egedal Kommune ligger på -5,59%. Et prisfald på -5,33% gør sig gældende for Rudersdal Kommune, hvilket bevidner om, at ejerlejlighedspriserne er faldet mindre end rækkehuspriserne og ligeledes med villapriserne i denne kommune. På 7. pladsen ligger Hvidovre Kommune med -5,33% efterfulgt af Halsnæs Kommune med -5,05%. Kommunerne med placering 9 og 10 i listen er hhv. Varde Kommune med et prisfald på -5,04% og Holbæk Kommune med -5,02%.
Hvis man ser på hele statistikken for kommunerne med mindst 20 ejerlejligheder til salg lige nu (12.12.2022), så vil man i bunden bemærke, at der er tre kommuner, hvor der er prisstigning. Det er kommunerne Ringkøbing-Skjern (+0,34%), Mariagerfjord (+0,65%) og Frederikshavn (+0,80%).
Prisfald andelsbolig
Listen over prisfald på andelsboliger er mindre end de øvrige, da der kun fremgår tre kommuner i denne liste. I Aalborg Kommune ligger prisfaldet på andelsboliger på -4,04%, i Aarhus Kommune er tallet -3,07% og for Københavns Kommune ses et prisfald på -2,31%.
Når der ses på ovenstående tal for prisfald i kommunerne, så er det tydeligt, at de største prisfald er sket og fortsat forventes at ske for kommunerne på Sjælland.
Prisfald villaer uden for top 10.
Placering
Kommune
Prisfald i procent
11
Vordingborg
-5,60 %
12
Brøndby
-5,58 %
13
Gentofte
-5,58 %
14
Greve
-5,56 %
15
Hvidovre
-5,55 %
16
Hørsholm
-5,32 %
17
Gladsaxe
-5,26 %
18
Holbæk
-5,12 %
19
Ballerup
-5,11 %
20
Furesø
-5,10 %
21
Ishøj
-5,02 %
22
Nyborg
-4,99 %
23
Solrød
-4,97 %
24
Randers
-4,94 %
25
Faxe
-4,93 %
26
Guldborgsund
-4,91 %
27
Lejre
-4,89 %
28
Slagelse
-4,81 %
29
Helsingør
-4,76 %
30
Mariagerfjord
-4,62 %
31
Hillerød
-4,59 %
32
Favrskov
-4,58 %
33
Faaborg-Midtfyn
-4,56 %
34
Læsø
-4,53 %
35
Høje-Taastrup
-4,48 %
36
Allerød
-4,46 %
37
Næstved
-4,38 %
38
Herlev
-4,38 %
39
Vesthimmerlands
-4,33 %
40
Odsherred
-4,31 %
41
Egedal
-4,26 %
42
Køge
-4,22 %
43
Viborg
-4,20 %
44
Silkeborg
-4,18 %
45
Dragør
-4,16 %
46
Assens
-4,14 %
47
Fredensborg
-4,12 %
48
Stevns
-4,10 %
49
Jammerbugt
-4,06 %
50
Albertslund
-4,05 %
51
Hjørring
-4,03 %
52
Gribskov
-3,98 %
53
Nordfyns
-3,93 %
54
Skive
-3,92 %
55
Struer
-3,89 %
56
Halsnæs
-3,89 %
57
Odense
-3,87 %
58
Syddjurs
-3,87 %
59
Ringkøbing-Skjern
-3,86 %
60
Norddjurs
-3,84 %
61
Roskilde
-3,84 %
62
Kalundborg
-3,79 %
63
Skanderborg
-3,78 %
64
Sønderborg
-3,77 %
65
Kolding
-3,76 %
66
Holstebro
-3,71 %
67
Middelfart
-3,69 %
68
Aalborg
-3,68 %
69
Lemvig
-3,68 %
70
Brønderslev
-3,62 %
71
Odder
-3,62 %
72
Thisted
-3,62 %
73
Varde
-3,61 %
74
Haderslev
-3,60 %
75
Svendborg
-3,60 %
76
Ringsted
-3,57 %
77
Aarhus
-3,56 %
78
Rebild
-3,55 %
79
Vejen
-3,54 %
80
Frederikssund
-3,49 %
81
Billund
-3,44 %
82
Bornholm
-3,40 %
83
Sorø
-3,34 %
84
Ikast-Brande
-3,32 %
85
Aabenraa
-3,28 %
86
Tønder
-3,28 %
87
Frederikshavn
-3,25 %
88
Hedensted
-3,18 %
89
Horsens
-3,17 %
90
Vejle
-3,09 %
91
Esbjerg
-3,07 %
92
Kerteminde
-3,03 %
93
Morsø
-2,57 %
94
Fanø
-2,49 %
95
Ærø
-2,45 %
96
Fredericia
-2,22 %
97
Samsø
-2,08 %
98
Herning
-2,06 %
Kilde: Boliga 12.12.2022 – kommuner med mindst 20 villaer til salg
Prisfald rækkehuse uden for top 10.
Placering
Kommune
Prisfald i procent
11
Rødovre
-3,99 %
12
Helsingør
-3,91 %
13
Ringsted
-3,85 %
14
Næstved
-3,82 %
15
Fredensborg
-3,78 %
16
Hvidovre
-3,67 %
17
Kolding
-3,66 %
18
Haderslev
-3,65 %
19
Horsens
-3,61 %
20
Gentofte
-3,43 %
21
Brøndby
-3,34 %
22
Greve
-3,34 %
23
Holbæk
-3,26 %
24
Odense
-3,23 %
25
Randers
-3,12 %
26
Høje-Taastrup
-3,03 %
27
Furesø
-3,00 %
28
Roskilde
-2,98 %
29
Hillerød
-2,95 %
30
Bornholm
-2,91 %
31
Viborg
-2,79 %
32
Albertslund
-2,78 %
33
Skanderborg
-2,67 %
34
Aarhus
-2,67 %
35
Esbjerg
-2,62 %
36
Frederikssund
-2,60 %
37
Solrød
-2,58 %
38
Køge
-2,53 %
39
Faxe
-2,51 %
40
Svendborg
-2,50 %
41
Egedal
-2,31 %
42
Aalborg
-2,09 %
43
Frederikshavn
-1,94 %
44
Hjørring
-1,75 %
45
Holstebro
-1,70 %
46
Jammerbugt
-1,52 %
47
Vejle
-1,51 %
48
Herning
-1,51 %
49
Silkeborg
-1,41 %
50
Fredericia
-1,24 %
51
Lejre
-1,20 %
52
Syddjurs
-1,15 %
Kilde: Boliga 12.12.2022 – kommuner med mindst 20 rækkehuse til salg
Prisfald ejerlejligheder uden for top 10.
Placering
Kommune
Prisfald i procent
11
Ballerup
-4,92 %
12
Frederikssund
-4,77 %
13
Gentofte
-4,66 %
14
Hillerød
-4,51 %
15
Tårnby
-4,49 %
16
København
-4,47 %
17
Vallensbæk
-4,41 %
18
Randers
-4,40 %
19
Gladsaxe
-4,33 %
20
Frederiksberg
-4,09 %
21
Odense
-4,02 %
22
Næstved
-3,95 %
23
Rødovre
-3,82 %
24
Albertslund
-3,75 %
25
Helsingør
-3,74 %
26
Roskilde
-3,45 %
27
Aarhus
-3,38 %
28
Slagelse
-3,17 %
29
Furesø
-2,81 %
30
Aalborg
-2,77 %
31
Esbjerg
-2,70 %
32
Odder
-2,69 %
33
Fredensborg
-2,66 %
34
Kolding
-2,56 %
35
Viborg
-2,41 %
36
Køge
-2,31 %
37
Sønderborg
-2,27 %
38
Holstebro
-2,10 %
39
Ringsted
-2,10 %
40
Høje-Taastrup
-1,88 %
41
Haderslev
-1,82 %
42
Fredericia
-1,72 %
43
Silkeborg
-1,66 %
44
Solrød
-1,58 %
45
Herning
-1,52 %
46
Hjørring
-1,51 %
47
Horsens
-1,44 %
48
Vejle
-1,39 %
49
Ishøj
-1,37 %
50
Svendborg
-1,35 %
51
Skanderborg
-1,13 %
52
Nyborg
-0,47 %
53
Jammerbugt
-0,22 %
54
Ringkøbing-Skjern
0,34 %
55
Mariagerfjord
0,65 %
56
Frederikshavn
0,80 %
Kilde: Boliga 12.12.2022 – kommuner med mindst 20 ejerlejligheder til salg
Boligbestanden fra år 2000 – se tallet for din kommune
Dansk Boligforsikring har på baggrund af opgørelsen fra boligstat.dk og Bolig- og Planstyrelsen foretaget en analyse af data for boligbestanden fordelt på landets kommuner med afsæt i opførelsesåret for bygningen samt boligtypen. Data for statistikken er baseret på opgørelsen fra år 2000 til 2021.
Antallet af boliger i Danmark er opgjort til omtrent 2,9 mio., hvor hovedboligtyperne kan indsnævres til fire overordnede boligtyper – ejerbolig, andelsbolig, privat udlejningsbolig og almen bolig samt sektoren for offentlige boliger. Flere af nævnte boligtyper kan opdeles med underkategorier, men det, der adskiller disse boligtyper fra andre, er faktorer som ejerforholdet i boligen, selve beskatningen, beboernes dispositionsret, graden af fællesskab, lovmæssig regulering, offentlig støtte m.m.
Herunder er en oversigt over boligbestanden opgjort i de respektive sektorer.
Boligbestanden Danmark
Ovenforstående diagram indikerer, at hovedparten af boligbestanden i det danske boligmarked består af ejerboliger (48,8%). Ejerboligerne udgør det, der svarer til ca. 1.427.000 boliger på landsplan efterfulgt af privat udlejningsboliger med 21,9%. De 21,9% udgør ca. 642.000 boliger. De almene boliger udgør 627.000 boliger, hvilket svarer til 21,4%. Boligbestanden for andelsboliger ligger på 6,9%, hvorfor denne sektor består af ca. 202.000 boliger. Endeligt er der offentlige boliger, som med 0,9% udgør ca. 27.000 boliger.
Det man skal bemærke med de offentlige boliger er, at det omfatter botilbud som plejehjem jf. serviceloven. Endvidere kan der ske en ændring fra, at en bolig, som er kategoriseret som ejer, ændres til privat udlejning. Det skyldes, at nogle boliger i forbindelse med forældrekøb i praksis går fra ejerbolig til udlejningsbolig. Andelsboligmarkedet har også fået en tilstrømning, hvor flere udlejningsejendomme er tilgået sektoren for andelsboliger i forbindelse med dannelse af andelsboligforeninger, hvor boligen er købt på andelsbasis.
Nettotilvækst af boliger
Siden år 1900 har der været en nettotilvækst i boligmarkedet. I takt med at efterspørgslen på boliger har været stigende grundet befolkningstilvækst, urbanisering m.v., estimeres det, at der i gennemsnit har været en boligmasseforøgelse på 20.000 boliger om året. I udviklingen, kan der gennem årene, ses forskydninger, hvilket bl.a. skyldes nybyggeri, da eksempelvis ejerboliger er konjunkturfølsomme, når det sammenlignes med andre former for boligbyggerier.
Antallet af opførte boliger – 2000-2021
Der tages udgangspunkt i hovedsektorerne for boligtyperne, hvorfor almene boliger dækker over almene familieboliger, almene ældreboliger, almene plejeboliger etc. Ligeledes gør det sig gældende for boliger, som er kategoriseret som private udlejningsboliger af typen ”ikke ejerboliger” og ”ejerboliger”. I opgørelsen for boligbestanden, som er illustreret i graferne, tages der ikke højde for øvrige kollegieboliger.
I perioden 2000 til 2021 er der opført flest boliger af typen ejerboliger i Københavns Kommune med 12.822 nye boliger på 21 år. Denne tilvækst, der har været på boligmarkedet af nyopførte ejerboliger, er forventelig for storbyerne. Ærø Kommune er kommunen med færrest nyopførte ejerboliger i perioden, hvilket ikke er overraskende, når størrelsen på kommunen og indbyggertallet tages i betragtning. Der er i perioden kun opført 58 nye ejerboliger på Ærø, der rummer et folketal på ca. 6.015. Sammenlagt er der i perioden opført 170.094 ejerboliger.
En anden boligtype, som er medtaget, er andelsboliger, hvor der ses størst tilvækst i forhold til opførelser, er Aalborg Kommune. Igen en af de store byer i Danmark, hvor der i perioden er opført 1.933 andelsboliger. I flere kommuner viser det sig, at der ikke er opført andelsboliger. De kommuner, der er tale om, er Albertslund Kommune, Vallensbæk Kommune, Hørsholm Kommune, Samsø Kommune og Læsø Kommune. Det er derfor i overvejende grad Vestegnskommuner og Ø-kommuner, hvor der ses færrest opførte boliger på andelsbasis, og der er i alt opført 26.650 boliger af denne type i perioden.
I forhold til private udlejningsboliger er det Københavns Kommune, der igen tager førstepladsen for flest opførelser. I denne kommune er der i perioden opført 24.569 private udlejningsboliger, hvilket svarer til 21,28% af alle opførte boliger af denne type i perioden. Sammenlagt udgør antallet 115.477, hvoraf der er opført færrest i Ø-kommunerne Ærø (15) og Læsø (15).
Af hensyn til almene boliger, som dækker over almene familie-, ældre-, pleje- og andre almene boliger, viser statistikken, at kommunen med flest opførte boliger af nævnte type er Aarhus Kommune. I denne kommune er der i perioden opført 8.225 almene boliger, hvilket svarer til ca. en tiendedel af de 82.930 boliger på landsplan fra 2000-2021. Det der kendetegner denne boligtype er, at den er administreret af en almen boligorganisation.
Opførelsen af offentlige boliger i perioden udgør i alt 3.885, hvoraf der er opført flest i Viborg Kommune med 143 offentlige boliger. Kommunerne, hvor der ikke er opført boliger af denne type, er Ballerup Kommune, Ærø Kommune og Læsø Kommune.
Boligbestanden opgjort i kommuner
Områderne, der tages udgangspunkt i, er kommunerne i Danmark, hvor der ses på statistikken for tilvæksten i boligbestanden siden år 2000 til og med år 2021 (opførelsesår) samt boligtype. Disse tal kan derfor forventes at være ændret i 2022, når den gennemsnitlige nettotilvækst af boliger tages i betragtning.
Klik på den kommune du ønsker at se boligbestanden for herunder.
Når snakken er faldet på det danske boligmarked, har fokus det seneste år til halvandet været på den eksplosive udvikling, der har kendetegnet det. Men hvor der i det meste af landet har været rift om boligerne i 2020 og 2021, er der også kommuner, hvor et stort antal parcelhuse står gabende tomme. (mere…)
2020 markerede sig for knap 5.500 nybyggede parcelhuse. Helt i top finder vi de to nabokommuner Vejle og Horsens . De øvrige kommuner i top 10 over nybyggede parcelhuse er alle placeret vest for Storebælt*. (mere…)
Det er gået så hurtigt på boligmarkedet, at stort set samtlige af landets 98 kommuner har oplevet stigning i priserne på parcel og rækkehuse. Dansk Boligforsikring dykker ned i statistikken over udviklingen i kvadratmeterpriserne og stiller skarpt på de kommuner, hvor udviklingen har været mest markant. (mere…)
