Kategori: Bolig

huse med husejeransvar

Husejeransvar: Hvilket ansvar har du som husejer?

Som husejer har du et juridisk ansvar ved skader på personer og dyr, der besøger huset. Derudover har du ansvaret for skader på andres ejendom, som skyldes forhold på din grund eller din bolig. Dette kaldes husejeransvar og betyder, at du har erstatningsansvaret i en række situationer.

Eksempler på husejeransvar

Husejeransvaret kan dække over mange forskellige situationer, hvor der kan opstå skader på personer eller andres ejendom.

  • Hvis du har glemt at rydde sne og salte på fortovet foran din bolig, er du erstatningsansvarlig, hvis der opstår personskader som følge heraf. Det kan f.eks. være, hvis en gæst falder og pådrager sig skader.
  • Hvis en tagsten fra dit hus falder ned og forårsager skader på en andens bil, er det en del af dit husejeransvar at være erstatningsansvarlig.

Generelt følger der en række pligter med til det at være husejer. Det betyder blandt andet, at du har pligt til at sikre fremkommeligheden på fortove og veje omkring din grund. Det gælder både i forhold til snerydning, men også i forhold til at fjerne ukrudt, feje og fjerne affald, som kan være i vejen for forbipasserende.

Læs mere om de pligter, der følger med som husejer her.

Forebyg skader

Som husejer kan du gøre dit for at forebygge skader, hvor du er erstatningsansvarlig, og hvor andre mennesker eller deres ejendele kan blive beskadiget. Det indbefatter blandt andet:

  • at du sørger for at rydde sne og salte på færdselsarealer og fortove. Som husejer/grundejer har du pligt til, at der ryddet for sne og saltet/lagt grus ud i tidsrummet 07:00 og 22:00 alle dage undtagen søndag, hvor det er fra 08:00-22:00. Er du på ferie, eller er du ikke hjemme, er det stadig dit ansvar. Derfor er det en god idé at alliere dig med en nabo.
  • Gennemgå boligen og området omkring boligen for potentielle farer. Det kan f.eks. være at tjekke efter, om der er nogle tagsten, som er løse.
  • Sørg for grundlæggende vedligeholdelse af boligen og omgivelserne. Ved at holde det hele i god stand, kan du forebygge potentielle skader.

Husejeransvar og forsikringsdækning

Dit husejeransvar er hverken dækket af en ejerskifteforsikring eller en sælgeransvarsforsikring. Til gengæld er det muligt at tilvælge forsikring af husejeransvar ved mange forsikringsselskaber, der tilbyder husforsikringer. Forsikringer kan være forskellige, og dækningen kan variere, så undersøg altid, hvordan du er forsikret.

ældre hus med sælgers 10 årige mangelansvar

Hvad er sælgers 10-årige mangelansvar?

Som sælger har man et 10-årigt mangelansvar ved den bolig, man sælger. Det betyder, at køber af boligen kan holde sælger til ansvar for skjulte fysiske fejl og mangler, der var til stede ved overdragelsestidspunktet, fx fejl ved boligens fysiske tilstand og ulovlig el og vvs.

Du kan fraskrive dig dit 10-årige mangelansvar

Det er muligt at fraskrive sig sit 10-årige mangelansvar som sælger ved at benytte huseftersynsordningen. Det er en ordning fra 1996, der faktisk skal sikre en forbrugerbeskyttelse af både sælger og køber. Ordningen beskytter begge parter, da den fraskriver sælger sit 10-årige mangelansvar og samtidig giver køber mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring.

Som sælger bestemmer du selv, om du vil benytte dig af ordningen, men vælger du ikke at gøre det, vil køber kunne rette krav mod dig i 10 år efter overtagelsen. Med andre ord kan du som sælger risikere at skulle betale omkostningerne til udbedring af fejl og mangler i 10 år efter salget. Hvis du som sælger ikke benytter dig af denne mulighed og dermed vælger ikke fraskriver dig dit 10-årige mangelansvar, kan køber heller ikke tegne en ejerskifteforsikring, men derimod rette kravet mod dig som sælger.

Har du som sælger benyttet huseftersynsordningen, men vælger køber ikke at tegne en ejerskifteforsikring, vil køber selv stå for omkostningerne ved udbedring af eventuelle skjulte fejl og mangler.

Sådan fraskriver du dit 10-årige mangelansvar

De fleste sælgere vælger at benytte sig af muligheden for at fraskrive sit 10-årige mangelansvar. Her fremlægger sælger en række dokumentation og dokumenter til køber, inden man underskriver købsaftalen. For at fraskrive sig det 10-årige mangelansvar skal man:

  • Få udarbejdet en tilstandsrapport og en el-installationsrapport
  • Fremlægge et tilbud på en ejerskifteforsikring
  • Lave en erklæring der viser, at du som sælger tilbyder at betale halvdelen af ejerskifteforsikringens forsikringspræmie

Enkelte forhold kan du fortsat stilles til ansvar for

Selvom brugen af huseftersynsordningen fraskriver dit 10-årige mangelansvar som sælger, er der faktisk en række forhold, som ejerskifteforsikringen ikke dækker, og hvor du som sælger derfor fortsat kan stilles til ansvar i perioden. Det gælder ulovlig boligindretning, ulovlige stik- og kloakledninger uden for bygningen samt forurening af grunden. Her kan du som sælger derfor tegne en sælgeransvarsforsikring, som kan dække disse forhold i hele den 10-årige mangelansvarsperiode.

Illustration af, hvad det koster at sælge en bolig

Hvad koster det at sælge en bolig?

At sælge sin bolig er ikke gratis. Der er nemlig en række omkostninger forbundet med det at sælge en bolig. Men hvad koster det egentlig at sælge en bolig? Det korte svar er, at det kan variere, da nogle af udgifterne kan være forskellige alt efter valg af mægler, konkurrenceforhold, boligtype m.m. Men det er ikke unormalt, at omkostningerne løber op i omkring 100.000 kroner eller mere, hvis du sælger via en ejendomsmægler. Men hvad går disse penge egentlig til? Herunder kan du læse mere om, hvordan udgifterne i forbindelse med boligsalg fordeler sig på en række poster.

Udgifter til ejendomsmæglersalær

Hvis du vælger at sælge din bolig gennem en ejendomsmægler, skal mægleren have et salær for sit salgsarbejde og det at sælge og fremvise boligen. Prisen for dette afhænger af en række faktorer, herunder prisen på boligen, hvor nemt det er at sælge for mægleren, samt konkurrenceforhold i dit lokalområde. Derudover kan salæret også afhænge af, hvilken boligtype du skal sælge. Typisk tager mægleren et højere salær ved salg af huse, mens det er en smule lavere ved lejligheder og sommerhuse. Salæret til ejendomsmæglerne er typisk mellem 50.000 kr. og 75.000 kr. 

I dag findes der flere muligheder for at sælge sin bolig gennem en medsalgsordning. Her vil mægleren stå for dele af salgsarbejdet, mens du som sælger vil stå for andet fx fremvisning. Vælger du denne løsning, er mæglersalæret billigere. Her er det dog meget vigtigt at have en klar aftale om fordeling af arbejdet. 

Få gode råd til valg af ejendomsmægler 

Udgifter til ejendomsmæglersalær ≈ 50.000-75.000 kr.

Evt. udgifter til advokat 

Hvis man sælger gennem en ejendomsmægler, er det de færreste, der betaler for en advokat. Hvis man derimod vælger at sælge uden om en ejendomsmægler, vælger mange at hyre en advokat til at stå for papirarbejdet i forbindelse med salget. Hvis dette er tilfældet for dig, skal du regne med ca. 8.000-12.000 kroner i udgifter til advokat. 

Udgifter til advokat ≈ 8.000-12.000 kr. (typisk ved salg uden ejendomsmægler) 

Udgifter til markedsføring 

Udover et salær til ejendomsmægleren skal der betales for markedsføring af boligen. Mange mæglerkæder tilbyder forskellige markedsføringspakker. Typisk er udgifterne til de klassiske markedsføringspakker omkring 10.000-15.000 kr., som altså kommer ud over salæret til mæglere. Er der tale om en “solgt eller gratis”-ordning, vil du i nogle tilfælde betale for udgifterne i forbindelse med markedsføring og dokumentation. 

Udgifter til markedsføring ≈ 10.000-15.000 kr.

Dokumenter 

Der skal indhentes en række dokumenter i forbindelse med salget. Flere af dem er gratis at indhente, mens andre koster penge. 

Ejendomsdatarapporten koster 70 kr, og tingbogsattest koster 175 kr. Resten af de nødvendige dokumenter kan indhentes gratis. (Ejendomsskattebillet, restgældsoplysninger

matrikelkort og BBR-ejermeddelelse). Hvis du vælger at få ejendomsmægleren til at stå for indhentning af dokumenterne, vil prisen typisk være indregnet i den pris, du får derfra. 

Udgifter til dokumenter ≈ 250 kr.

Evt. gebyrer til hjælp med indhentning af dokumenter 

Vælger du at få ejendomsmægleren eller eventuelt din bank til at indhente de nødvendige dokumenter, vil der typisk være et gebyr på et par tusind kroner. 

Udgifter til indhentning af dokumenter ≈  2.000 kr.

Udgifter til tilstands-og el-rapport 

Forudsætningen for at kunne tegne en ejerskifteforsikring på et hus er, at der er udarbejdet en tilstandsrapport og elrapport. Heri fremgår ejendommens synlige skader, tegn på mulige skader og forhold, der udgør en risiko for skader. Udgifterne til el-rapporten ligger på omkring 1.500-3.500 kr. og tilstandsrapporten er på mellem 4.000 og 10.000 kr. Flere steder tilbydes et samlet huseftersyn, der inkluderer begge rapporter + eventuel energimærkning, hvilket i mange tilfælde vil give en samlerabat. 

Udgifter til tilstandsrapport og el-rapport ≈ 5.500- 13.500 kr. 

Evt. Udgifter til energimærke 

Hvis ikke din bolig har et gyldigt energimærke, skal du sørge for at få det, før boligen kan sælges. Et energimærke må maksimalt være ti år gammel, og det koster typisk mellem 3000 og 6000 kr. at få et nyt. Typisk udarbejdes energimærkningen i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapporten og el-rapporten, hvorved der ofte kan gives en samlerabat. Læs mere om energimærkningen og boligens energirapport

Udgifter til energimærkning ≈ 3.000-6.000 kr.

Udgifter til halvdelen af ejerskifteforsikring

Som sælger af en bolig indhenter man et tilbud på en ejerskifteforsikring på baggrund af boligens tilstandsrapport og el-rapport og fremlægger den for køber. Her tilbyder du som sælger at betale halvdelen af prisen på det indhentede tilbud. Vælger køber at tegne en ejerskifteforsikring, er du som sælger forpligtet til at betale halvdelen af det tilbud, du har fremlagt  – hvilket typisk også er det billigste tilbud. Skulle køber vælge at tegne en dyrere forsikring, skal du som sælger stadig kun betale halvdelen af præmien på den billigste. 

Prisen på en ejerskifteforsikring varierer og afhænger af en lang række forhold. Hos Dansk Boligforsikring er de vejledende priser på ejerskifteforsikring på en standardbolig på 145 kvadratmeter fra omkring 13.000 kr. til 26.000 kr.

Udgifter til halv ejerskifteforsikring ≈ 6.500-13.000 kr. 

Udgifter til bank 

Der er også en række udgifter til banken i forbindelse med salget af din bolig. Banken vil stå for oprettelse af en deponeringskonto, hvortil købers bank overfører penge. Derudover vil banken stå for eventuel indfrielse af restgæld. Prisen kan variere, men typisk er det mellem 3.000-6.000 kr. 

Udgifter til bank ≈ 3.000-6.000 kr. 

Evt. sælgeransvarsforsikring 

Som sælger kan du vælge at tegne en sælgeransvarsforsikring. Dette er en forsikring, som er til for at skabe større tryghed for sælger. Selvom der er tegnet en ejerskifteforsikring, og du som sælger ikke længere hæfter for dit 10 årige mangelansvar, vil der stadig være tilfælde, hvor du kan stilles til ansvar. Her kommer sælgeransvarsforsikringen ind i billedet. Udgifterne til en sælgeransvarsforsikring er individuelle, men de starter fra omkring 1.850 kr. hos Dansk Boligforsikring.

Udgifter til sælgeransvarsforsikring  ≈ Fra omkring 1.850 kr.

Overslag på, hvad det typisk koster at sælge en bolig 

  • Mæglersalær 50.000-75.000 kr.
  • Markedsføring 10.000-15.000 kr.
  • Gebyr for indhentning af dokumenter ≈  2000 kr.
  • Tilstandsrapport og el-rapport 5.500- 13.500 kr. 
  • Udgifter til bank og låneindfrielse ≈ 3000-6000 kr.
  • Halv ejerskifteforsikring ≈  6500-13.000 kr.

Samlet pris for salg af bolig ≈ 77.000-124.500 kr.

Ovenstående er et overslag og vejledende priser på, hvad det typisk kan koste at sælge en bolig. Det kan variere fra salg til salg. Prisen for at sælge vil derfor altid være individuel.  

Vil du vide mere om salg bolig? Læs vores store guide her.

Illustration af beregning af boligpriser

Boligpriser: Dette påvirker prissætning på ejerboliger

Boligpriserne påvirkes af en lang række faktorer – både samfundsmæssige og lokale faktorer spiller ind på prissætningen på ejerboliger. Herunder kan du blive meget klogere på de væsentligste faktorer, som spiller ind på boligpriserne. 

Udbud og efterspørgsel 

En grundlæggende markedsmekanisme, der kan påvirke prissætningen på ejerboliger, er udbud og efterspørgsel. Stiger efterspørgslen på boliger, stiger priserne, og falder efterspørgslen, falder priserne. Et eksempel på denne mekanisme så vi under coronapandemien, hvor rekordmange danskere ønskede at købe ny bolig. Efterspørgslen steg, men antallet af boliger til salg matchede ikke efterspørgslen. Det lagde et pres på boligmarkedet, som fik priserne til at stige på de boliger, der kom til salg. 

Renteniveau 

Renteniveauet, dvs. hvor meget det koster at låne til boligkøb, påvirker priserne på ejerboligmarkedet. Jo lavere renterne er, des billigere er det at finansiere købet af en ejerbolig. Under coronapandemien så vi blandt andet meget lave renter, hvilket også pressede priserne op. Modsat så vi i 1980’erne at renterne steg, hvilket pressede priserne ned. Vi så også en rentestigning i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine for nogle år siden, hvilket ligeledes fik priserne til at gå lidt ned. Dog var faldet på priserne mindre, end vi har set tidligere ved fx finanskrisen. 

Samfundsøkonomien

Samfundsøkonomien spiller også ind på prissætningen på ejerboliger. Vi ser en sammenhæng mellem arbejdsløshed og boligpriser. Når der er høj arbejdsløshed, falder den økonomiske aktivitet i samfundet, hvilket får boligpriserne til at falde. Det er ikke så underligt, for bliver man ramt af arbejdsløshed, falder indtægten, og dermed har man ikke de samme muligheder for at betale for at bo i eller købe en ejerbolig. Derudover påvirker en høj arbejdsløshed også dem, der er i arbejde, som vil være mindre tilbøjelige til gå til ledelsen for at bede om en lønforhøjelse. Under finanskrisen, så vi, at arbejdsløsheden blev fordoblet, og boligpriserne faldt med 14 %.

Beliggenhed

Ikke overraskende spiller beliggenhed er en afgørende faktor for boligpriserne og fastsættelsen af udbudspriserne. Beliggenhed spiller nemlig en væsentlig rolle i forhold til udbud og efterspørgsel. Man siger typisk, at jo tættere en bolig er på attraktive arbejdspladser, des højere er prisen. Det er derfor, at vi ser store forskelle på, hvad et hus koster omkring de store byer som København og Århus sammenlignet med yderområder som Nordjylland og Lolland-Falster. Omkring de store byer er der desuden tale om højvækstområder med flere jobs og bedre lønninger, hvilket også påvirker priserne i forskellige områder. 

Udover at den enkelte kommune har stor betydning for boligpriserne, så spiller beliggenheden i byen naturligvis også en rolle. Faktorer som havudsigt, afstand til offentlig transport samt afstand til de gode skoler/ institutioner m.m. kan påvirke priserne.

Boligens stand og indretning

Selve boligen har også betydning for prissætningen. En god planløsning og en god vedligeholdelsesstand kan få prisen på en bolig til at stige. Dog er det vigtigt at påpege, at man som sælger ikke nødvendigvis skal forvente at huset bliver 500.000 mere værd, fordi man har postet 500.000 i til renovering.

Skal du købe eller sælges? Husk de vigtige forsikringer 

Uanset hvilken pris du køber eller sælger en bolig for, er en bolighandel en stor livsbegivenhed, der kan være forbundet med en del usikkerhed. Derfor anbefaler vi hos Dansk Boligforsikring, at man vælger at tegne en ejerskifteforsikring og som sælger evt. supplerer med en sælgeransvarsforsikring. Med forsikringerne på plads kan I nemlig fokusere på alt det spændende, der er ved en bolighandel. En ejerskifteforsikring går nemlig ind og dækker, hvis det skulle vise sig, at der er skjulte fejl og mangler på boligen, som ikke fremgår af tilstandsrapporten. Ejerskifteforsikringen er en fordel for både køber og sælger, men selvom ejerskifteforsikringen sørger for, at sælger ikke hæfter, er der alligevel en række parametre, hvor du som sælger kan drages til ansvar. Her går en sælgeransvarsforsikring ind og dækker sælger.

Bolig gjort klar til fremvisning

Gør boligen klar til fremvisning og åbent hus

Når potentielle købere kommer til fremvisning eller åbent hus på din bolig, handler det om at give dem et godt førstehåndsindtryk. I løbet af de første 30 sekunder vil købere kunne mærke, om boligen taler til dem, og om den virker rar og indbydende. Købere skal hurtigt føle sig velkomne, og de skal kunne se potentialet i boligen. Derfor er det en god idé som sælger at bruge lidt energi på at få boligen til at virke rar og indbydende.

Gør udearealerne indbydende 

Allerede når køberne står foran boligen, danner de sig de første indtryk. Måske har de endda kørt forbi din bolig forud for fremvisningen for at danne sig det første indtryk af boligen og området. Hvis boligen fremstår sjusket set udefra, kan det give potentielle købere et indtryk af, at resten af boligen er det samme. Sørg derfor for at gøre udearealerne indbydende, så boligen ser indbydende ud set fra vejen. 

Sørg derfor for at: 

  • Slå græs 
  • Klippe hæk 
  • Fjerne ukrudt mellem fliserne 
  • Rydde op i haven 
  • Fjerne døde blomster 

Sørg for at udbedre små skader 

Det kan ofte godt betale sig at fixe forskellige småskader i boligen, så den fremstår mere indbydende og eventuelt indflytningsklar. Er der gabende fodlister, løse stikkontakter, skæve køkkenlåger, knirkende døre, ødelagte dørhåndtag eller andre småting, der kan forstyrre øjet, det kan potentielt få køberne til at fokusere på de små og ubetydelige ting. Det giver et bedre helhedsindtryk, hvis der ikke er småskader rundt omkring. 

Gør rent og puds vinduer

Inden en fremvisning bør du pudse vinduer og gøre rent, så støv, pletter og andet snavs er fjernet. Du bør gøre rent i alle rum, så boligen fremstår fra sin bedste side. Sving støvsugeren, støvkluden og gulvmoppen, og sørg for at toilet, bad og håndvaske fremstår rene og indbydende. Ryst puderne i sofaen, læg sofatæppet pænt og tør bordene af. 

Du behøver ikke pudse vinduer før hver fremvisning, men inden mægleren begynder arbejdet, kan du med fordel tage hele turen rundt både indvendigt og udvendigt. Med rene vinduer kommer lyset bedre ind i boligen, og potentielle købere kan få et bedre kig til haven og de omkringliggende omgivelser.

Ryd op

Når du ved, at ejendomsmægleren kommer forbi med potentielle købere til en fremvisning eller åbent hus, er det en rigtig god idé at rydde op, så boligen fremstår fra sin bedste side. Løb alle boligens rum igennem, og sørg for, at de alle fremstår pæne og ryddelige. Legetøj, vasketøj, opvask, vasketøj, hundens ejendele og lignende bør ikke være fremme under en fremvisning. Det fremstår rodet og kan opfattes en smule sjusket, og dermed sender det et forkert signal. Da du alligevel skal sælge, og i forbindelse med fraflytning med stor sandsynlighed alligevel skal rydde ud i gemmerne, kan du med fordel gøre det, allerede inden fremvisningerne begynder. På den måde kan mængden af potentiel rod ved fremvisninger blive mindre. 

Luft ud 

Der er næsten ikke noget mere ubehageligt end at komme ind i en bolig, der virker indelukket fra første møde. Inden hver fremvisning bør du derfor grundigt lufte ud i hele boligen. Sørg for at åbne vinduer i alle rum, og lav gerne gennemtræk.

Tænd lys og træk gardinerne fra

Lys understøtter en hyggelig og indbydende bolig. Sørg derfor for at trække gardinerne fra og tænde lys i alle rum, inden mægleren kommer. 

Vent med at sætte vaskemaskinen og opvaskemaskinen over 

En vaskemaskine eller opvaskemaskine, der kører, kan virke meget forstyrrende under en fremvisning. Selvom det kan virke fristende at lade maskinerne køre, mens du alligevel ikke selv er der, så er det en rigtig god idé at lade være og vente til efter fremvisningen.

Gør det hyggeligt 

De små detaljer betyder meget for helhedsindtrykket og for den stemning, der er i boligen. Derfor kan det forud for fremvisning eller åbent hus være en god idé at gøre det hele lidt ekstra hyggeligt. Der er mange forskellige måder, du kan gøre det hele lidt ekstra hyggeligt. Du kan fx:

  • Stille friske blomster eller planter frem 
  • Sætte duftpinde op 
  • Bage boller eller kager til potentielle købere 
  • Hav friskbrygget kaffe eller te klar 
  • Sæt lidt slik frem i et par skåle 

Denne måde at gøre boligen hyggelig på kan give potentielle købere en følelse af at være hjemme, og det kan underbygge en forestilling om, hvordan deres liv i boligen kan udforme sig. 

Sælges din bolig som et håndværkertilbud, eller som en bolig, der skal istandsættes, er det ikke alle rådene her, som nødvendigvis er så vigtige, da købere af denne type boliger ofte kan se mulighederne og alligevel skal renovere det meste. 

Vil du vide mere om salg af bolig? Vi har lavet en stor guide til sælgere, som skal sælge deres bolig. Her kan du læse om hele processen fra forberedelsen af salget til den endelige afslutning af salget.  Du finder guiden her.

Bolig

Ejerbolig eller lejebolig? Se fordele og ulemper ved at eje eller leje

Er du i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige beslutning for dig at leje en bolig eller eje en bolig? Når man står med overvejelserne mellem en ejerbolig og en lejebolig, er der en række faktorer, man skal tage med, da det kan få stor betydning for ens økonomi og fremtidsplaner. Uanset om du vælger en ejerbolig eller en lejebolig, er der fordele og ulemper. Herunder kan du blive meget klogere på.

Ejerbolig

En ejerbolig er en bolig, hvor man juridisk set ejer boligen og har ret til at bo i den. Det betyder blandt andet også, at man kan tage beslutninger vedr. renoveringer og eventuelt salg. Der er en række fordele og ulemper ved at eje sin egen bolig. Herunder kan du få et overblik over de typiske fordele og ulemper.

Fordele ved at eje en bolig

  • Kapitalopbygning i ejendommen
  • Stabilitet
  • Du kan gøre boligen til din helt egen. Kun begrænset af fx lokalplaner, byggetilladelser og servitutter.
  • Mulighed for at boligen stiger i værdi
  • Skattefradrag på renteudgifter og ejendomsværdiskat

Ulemper ved at eje en bolig

  • Høje omkostninger i forbindelse med udbetaling, skøde og opstart af finansieringen
  • Risiko for at boligen falder i værdi
  • Du har ansvaret for løbende vedligeholdelse
  • Hvis du vil flytte, er der omkostninger til salg
  • Hvis du vil sælge og købe nyt, vil du i mange tilfælde købe betinget af eget salg. Det kan gøre, at du fastlåses i boligen længere, end du ønsker
  • Du skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld
  • Du får ikke boligstøtte

Lejebolig

En lejebolig er en bolig, hvor en udlejer lejer boligen ud til dig. Det giver en række begrænsninger i forhold til din bestemmelsesret. Ligesom med ejerboliger er der også fordele og ulemper ved at have en lejebolig. Herunder kan du få et overblik over de mest åbenlyse fordele og ulemper.

Fordele ved at leje en bolig

  • Laver startomkostninger i form af depositum og forudbetalt husleje
  • Større fleksibilitet, hvis du ønsker at fraflytte
  • Udlejer står typisk for vedligeholdelsen
  • Du skal ikke betale ejendomsskatter
  • Hvis boligmarkedet falder, påvirkes du ikke
  • Du kan søge boligstøtte (mulighed for støtte afhænger af din indkomst og formue)

Ulemper ved at leje en bolig

  • Du opbygger ikke en friværdi i boligen
  • Mulighederne for at ændre på boligen er typisk mindre, da udlejer opsætter reglerne i forhold til renovering og personliggørelse af boligen.
  • Potentiel usikkerhed i form af tidsbegrænset leje
  • Potentiel risiko for huslejestigning
  • Du tjener ikke, hvis boligmarkedet stiger
  • Der kan være restriktioner, fx i forhold til at holde husdyr
  • Du kan tabe dit depositum ved fraflytning, hvis pengene skal bruges til istandsættelse
indenfor i en ejerbolig til udlejning

Regler for udlejning af ejerbolig – det skal du vide, hvis du skal udleje en ejerbolig

Hvis du har en ejerbolig, som du gerne vil udleje, er der regler, som du skal være opmærksom på. Udlejning af en ejerbolig kan give dig en ekstra indkomst, men du skal kende til lovgivningen på området, så du kan undgå juridiske problemer. Her har vi udarbejdet et overblik over de vigtigste ting, som du skal vide, når det kommer til udlejning af ejerbolig.

Lejeloven

Lejeloven er omfattende, hvorfor den for mange kan være uoverskuelig. Har du til hensigt at udleje din ejerbolig, anbefales det, at du konsultere en fagperson inden for området, da denne kan rådgive dig i lejelovens paragraffer. 

Formålet med lejeloven er, at den ud fra bestemmelser skal sikre regulering af forholdet mellem udlejer og lejer. Det er vigtigt at bemærke, at lejeloven omfatter lejemål, som er af typen beboelse. Boligselskaber er ikke omfattet af lejeloven, men af almene lejemål. Lejeloven er derfor gældende for privatpersoner eller firmaer, som udlejer boliger. Hvis ejendommen skal udlejes med henblik på erhvervsbrug, gælder erhvervslejeloven. 

Lejeaftalen

Det er vigtigt, at du udarbejder en skriftlig lejeaftale, når du skal indgå en lejeaftale med lejeren. En mundtlig aftale er også gyldig, men denne kan være svær at bevise, hvis der er uoverensstemmelse med det, der er aftalt mundtligt. I lejeaftalen skal alle vilkår stå skrevet, og denne skal underskrives, så der er dokumentation på, at begge parter er enige om det, der er aftalt mellem lejer og udlejer. 

Du kan selv sørge for at udarbejde denne lejeaftale, men det kan være en god idé at have en advokat på sidelinjen, så lejeaftalen udarbejdes korrekt. Lejelovens kapitel 2  §4 til §8 omhandler lejeaftalen. En lejeaftale indeholder bl.a.:

  • Information om udlejer
  • Information om lejer
  • Information om boligen – type, adresse, størrelse
  • Information om boligens nuværende stand
  • Information om bestemmelser vedr. husdyr, boligorden og fællesfaciliteter
  • Vilkår
  • Lejeperiode – startdato og evt. slutdato
  • Husleje
  • Depositum
  • Vedligeholdelsespligt
  • Betalingsfrist
  • Betalingsforhold – fx forbrugsudgifter
  • Opsigelsesvarsel

Hvis der aftales andet end de konkrete forhold, som der er i en lejeaftale, er det vigtigt at vide, at det er de vilkår, man aftaler indbyrdes, der er gældende, så længe de ikke er i strid med lejelovens bestemmelser. Man kan gøre brug af en standardblanket til en lejeaftale, da det anses for at være gyldigt af Boligministeriet. Dog skal du være opmærksom på, at du har medtaget alle vigtige punkter i aftalen, så du undgår tvister. 

Ovennævnte punkter er en standard for, hvad lejeaftalen som minimum skal indeholde. Nogle udlejere oplever til tider udfordringer med lejere, selvom de har underskrevet – og derfor accepteret – vilkårene. Det er vigtigt, at du dokumenterer boligens nuværende stand, så du ved evt. endt lejeaftale kan undersøge, om lejer har overholdt vedligeholdelsesaftalen, eller at boligens stand er forringet mere end forventeligt. Depositummet kan dække udbedringer, såfremt det ikke er forventeligt slid og ælde. 

Lejeperioden kan angives på bestemt eller ubestemt tid, men det er vigtigt, at man har en begrundelse, hvis lejeperioden er tidsbegrænset. Hvis aftalen er tidsbegrænset, skal du dokumentere et sagligt grundlag. Hvis dit arbejde kræver, at du opholder dig i udlandet i en periode, kan du have et ønske om at udleje boligen, så boligen ikke står tom, og at du kan få en ekstra indkomst. 

Husleje ved udlejning af ejerbolig

Du kan have en forventning om eller et ønske til, hvad huslejen skal ligge på, men det skal ligge inden for rimelighedens grænser og med afsæt i, hvad lignende boliger i lokalområdet udlejes til. Fastsættelse af husleje er svært, men den skal fastsættes ud fra lejelovens regler. Lejeloven nævner, at huslejen skal afspejle lejedes værdi. Med lejedes værdi refereres der til boligens stand, størrelsen og beliggenheden. 

Faktorer, der kan have indflydelse på huslejen ud over lokalområdets huslejepriser, er bl.a. forhold, som kan bekendtgøre, at man kan kræve en højere husleje end gennemsnittet. Måske udlejer du din ejerbolig med hvidevarer eller fuld møblering, hvilket kan give en saglig grund til, at huslejen er højere end, hvad naboen udlejer det til.Dog gælder det kun, såfremt udlejningsboligen er opført efter 1991, da der er andre regler for privat udlejning af boliger, hvis boligen er opført før 1991.

Du har som udlejer ikke så frie hænder til at fastsætte huslejen, da huslejefastsættelsen i nogle tilfælde også kan omfatte boligreguleringsloven. Hvis den kommune, du befinder dig i, er en reguleret kommune, vil både lejeloven og boligreguleringsloven finde anvendelse. Hvis der er tale om en ureguleret kommune, er det alene lejelovgivningen, der finder anvendelse. De fleste kommuner i landet er regulerede kommuner, hvorfor fastsættelse af lejen ikke er så frit. Det skyldes, at boligreguleringsloven bl.a. har til formål at beskytte lejerne. Er din udlejningsbolig opført efter 1991 og befinder sig i en af de uregulerede kommuner, har du mulighed for at benytte fri lejefastsættelse, hvor du som udlejer og lejer indbyrdes aftaler huslejen. I regulerede kommuner fastsættes huslejen efter det, der kaldes omkostningsbestemt leje.

Boligejernes økonomiske sikkerhed ved udlejning af ejerbolig

Når du vil udleje din ejerbolig, har du ret til at opkræve depositum. Du må kræve op til tre måneders husleje i lejeaftalen, og du kan også kræve op til tre måneders forudbetalt husleje. Det giver en økonomisk sikkerhed for udlejer, hvis lejer har forårsaget skader på boligen i lejeperioden. Ved fraflytning kan udlejer bruge depositum til at udbedre skaderne. Hvis der er en opsigelsesfrist, men lejer flytter før tid, eller at denne ikke betaler rettidigt jf. betalingsfristen, er du med forudbetalt husleje også dækket. 

Vedligeholdelsespligt

Du har som udlejer vedligeholdelsespligt og ansvar for, at boligen er i god stand. Udlejers vedligeholdelsespligt vedrører bl.a. udskiftning af døre og vinduer samt større reparationer – fx udskiftning af tag. Lejer har ansvaret for mindre vedligeholdelse, hvilket kan være maling af vægge og rengøring af lejemålet, men også udskiftning af eksempelvis lås og nøgler.

Med vedligeholdelsespligt indgår man en aftale, der skal sikre, at boligen er i samme stand, som da det blev udlejet. Dog skal der tages højde for slid og ælde, som er forventeligt. I vedligeholdelsespligten skal det fremgå, hvem der har ansvaret for hvad. Hvis du som udlejer har ansvaret for køleskabet, men at det går i stykker, så er det din pligt, at reparere eller udskifte det.Hvis lejer fx har ødelagt køleskabet, skal lejer stå for omkostningerne, selvom det er din vedligeholdelsespligt. 

Opsigelsesvarsel

Det er vigtigt, at der fremgår en beskrivelse af opsigelsesvarslet, som aftales mellem udlejer og lejer i lejeaftalen. Typisk er opsigelsesvarslet tre måneder, men denne kan være aftalt til at være længere eller kortere. Dog gælder der en anden regel, hvis det er et værelse, der er udlejet. Reglen for opsigelsesvarsel på et værelse er én måned.

Hvis det antages, at lejer flytter ud af lejemålet før udløb af opsigelsesvarslet – fx efter 1 uge, skal udlejer have mulighed for at finde en ny lejer til lejemålet. Hvis udlejer formår at finde en ny lejer i første måned af opsigelsesvarslets periode, skal lejer ikke betale for de resterende to måneder. 

Det er vigtigt at bemærke, at opsigelsesvarslet skal ske skriftligt. Lejer skal sikre sig, at udlejer bekræfter, at denne har modtaget opsigelsen. Hvis lejer opsiger lejemålet, er denne ikke forpligtet til at komme med en begrundelse på hvorfor, men udlejer skal altid have en begrundelse for ophævelse. 

Regler for ophævelse af lejeaftale

Du kan som udlejer ophæve lejemålet, såfremt der er en saglig begrundelse. Det kan fx være, hvis lejer ikke formår at overholde betalingsfrister – fx husleje eller a conto-betalinger til vand og varme rettidigt, er udlejer berettiget til, at denne kan ophæve aftalen.

Hvis udlejer gør brug af en ophævelse, er det med øjeblikkelig virkning, hvorfor lejer skal flytte med det samme. Udlejer skal inden da have sendt et påkrav til lejer med en varsel på 14 dage. Hvis lejer ikke formår at betale inden for fristen, skal lejer fraflytte lejemålet øjeblikkeligt. Formår lejer at betale inden for 14 dage, kan udlejer ikke ophæve lejeaftalen. 

Hvis lejer ikke betaler og ikke forlader lejemålet, skal udlejer have hjælp fra fogedretten, så lejer kan sættes uden for døren. Udgifter til fogedretten betales af udlejer, så sagen kan oprettes og gennemføres, men efter endt sag er det lejer, der skal betale udgifterne.

Forsikring

Forsikringer er ikke en regel, som lejeloven pådutter boligejere, som ønsker udlejning af ejerbolig, men det er en vigtig ting at huske, så man er økonomisk sikret i tilfælde af uheld. Det er dog ikke alle forsikringsselskaber, der dækker skader, hvis ejerboligen er udlejet. 

Som udlejer er du forsikringstager, hvorfor det er dig, der skal sikre, at boligen er dækket under udlejning. Det er en god idé at konsultere dit forsikringsselskab, så du sikrer, at du har den nødvendige dækning. Det er vigtigt, at man har en indboforsikring, og hvis det er et hus, der udlejes, skal man også sikre sig, at man har en husforsikring. Nogle forsikringsselskaber tilbyder en pludselig skadeforsikring, som udlejere af Airbnb bruger, da boligen typisk er møbleret, og det er ikke alle forsikringsselskaber, der i udgangspunktet dækker hærværk/tyveri. Forhør dig derfor med dit forsikringsselskab, så du ved, om du er dækket.

Hvis du har købt ejerboligen i investeringsøjemed, kan du ikke tegne en ejerskifteforsikring, hvorfor skjulte fejl og mangler ikke kan dækkes. Boligen vil anses som værende køb af udlejningsejendom, hvorfor der ikke er udarbejdet en tilstandsrapport. En tilstandsrapport er en af forudsætningerne for, at man kan tegne en ejerskifteforsikring. Sælger af boligen vil oftest have indskrevet en ansvarsfraskrivelsesklausul i købsaftalen, hvilket betyder, at denne fraskriver sig alt ansvar forbundet med fejl og mangler. Dette påpeger blot vigtigheden i at have konsulteret dit forsikringsselskab, så du er forsikret under udlejning af ejerboligen.

Fremleje af udlejet ejerbolig

Hvis lejer af en bolig har indgået en lejeaftale på ubestemt tid/ingen tidsbegrænsning, kan denne, såfremt det er aftalt med udlejer, udleje boligen til en anden lejer. Ved fremlejeaftaler gælder det også, at lejeloven bliver håndhævet, men det er vigtigt, at udlejer har accepteret og dermed tillader fremleje. 

Din sparringspartner

Det anbefales, at du, inden du udlejer din ejerbolig, søger rådgivning hos en professionel fagperson. Juraen på området kan være uoverskuelig, hvorfor du bør søge juridisk rådgivning – fx hos en advokat. Du kan også søge hjælp hos en ejendomsmægler, som beskæftiger sig med udlejningsboliger, da denne vil have kompetent viden og erfaring inden for området. Advokaten eller ejendomsmægleren er din sparringspartner ved udlejning af ejerbolig, og denne kan hjælpe dig med at udarbejde lejeaftalen.  

byggeprojekt med eller uden byggetilladelse

Planlægger du et nyt byggeprojekt? Det skal du vide om byggetilladelser

Når du har planer om at igangsætte et nyt byggeprojekt, kan det afhængigt af omfang betyde, at det kan kræve en byggetilladelse. Det er derfor vigtigt, at du kender til reglerne for, hvornår du skal søge tilladelse til at bygge, og hvornår der ikke er krav om en byggetilladelse.

Reglerne for byggetilladelser afhænger af projektets art, og det er vigtigt, at man ikke igangsætter et byggeprojekt, før man er sikker på, at man overholder reglerne. Hvis man igangsætter et byggeprojekt, der kræver tilladelse, uden at man har de nødvendige tilladelser, kan det medføre bødestraf. I nogle tilfælde kan det betyde, at byggeriet må stoppe, hvilket betyder, at man vil stå i en situation, hvor man ikke kan nå i mål med projektet. Kommunen kan også pådutte dig at nedrive det, der er opført, hvis man ikke har en godkendelse på det. Det er en ærgerlig situation at stå i, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke krav og tilladelser der er nødvendige for dit byggeprojekt. Mange gange er der hjælp at hente hos kommunen eller grundejerforeningen, som kan vejlede i, hvad man må og ikke må foretage sig uden en byggetilladelse, og hvornår det er vigtigt, at man søger om tilladelse.

Herunder kan du også blive klogere på det vigtigste, du bør vide om byggetilladelser.

Hvad er en byggetilladelse?

En byggetilladelse er en tilladelse, man henter hos kommunen, når der skal foretages et større projekt på adressen – fx ombygning eller nedrivning. Når tilladelsen indhentes og denne er godkendt ud fra de specifikationer, man har angivet for byggeprojektet, kan man igangsætte byggeprojektet. Det er vigtigt at vide, at en byggetilladelse er lovpligtig, hvis projektets art kræver en tilladelse.

Det er vigtigt, at man ikke starter med at bygge, inden det er godkendt. Der er visse krav og regler, som man skal overholde. Derfor er det vigtigt, at man konsulterer en ingeniør eller en arkitekt, da dennes kompetencer sikrer kvalificeret udfærdigelse af ansøgning om tilladelse. Ingeniøren eller arkitekten har til opgave at verificere, at byggeprojektet overholder regler og love.

Hvornår kræver det en byggetilladelse?

En byggetilladelse er et krav, når der skal foretages store ændringer. Store ændringer er eksempelvis nybyggeri og nedrivning af eksisterende, tilbygning, ombygning og etablering af altan eller tagterrasse. Hvis der skal etableres noget stort på grunden, kan det også kræve en tilladelse.

Nybyg

Har du et ønske om at nedrive eksisterende bygning, så du kan igangsætte nybyggeri, er det vigtigt, at du ansøger om byggetilladelse. Du skal sikre dig, at projektet overholder bestemmelser i Bygningsreglementet og eventuelle lokal- og byplaner.

Tilbygning

Ved tilbygninger skal der ansøges om en byggetilladelse, da tilbygningen skal overholde krav til afstand, bebyggelsesprocent etc. En tilbygning kan være en garage, et ekstra værelse eller en ekstra etage.

Ombygning

Ombygninger, som er med til at ændre struktur og anvendelse af bygningen, kan kræve en byggetilladelse. Hvis ejendommen ændrer karakter for beboelse til erhverv, er det en væsentlig ombygning, som kræver tilladelse, da projektet kan omfatte etablering af nye vådrum, køkkener eller nedrivning af vægge. Hvis projektet omfatter ændringer i en bærende væg, er det særligt vigtigt, at byggetilladelsen indhentes. 

Etablering

Etableringer i form af altaner og tagterasser er byggeprojekter, der er medvirkende til, at man ændrer bygningens struktur, hvorfor man skal have en byggetilladelse. Ydermere kan en ændring af denne karakter være medvirkende til, at det påvirker naboernes privatliv, hvorfor kommunen skal godkende etableringen af nævnte typer.

Byggeprojekt på grunden

Hvis du skal have foretaget et større byggeprojekt på din grund, kan der være regler, som omfatter afstandskravet til fortov og lign., hvorfor der skal søges om en byggetilladelse. Kommunen kan have regler om, at projekter i en vis størrelse kræver en tilladelse – fx etablering af et stort skur eller udgravning til etablering af en swimmingpool.

Hvornår kan man bygge uden en byggetilladelse?

Ved mindre byggeprojekter er der ikke samme krav, og hvis projektet ikke påvirker omkringliggende, kan det betyde, at man kan bygge uden en byggetilladelse. Du kan eksempelvis bygge et lille skur i din have, bygge et legehus, foretage ændringer i boligen, etablere en carport etc., som ikke kræver en byggetilladelse. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at man undersøger kommunens bestemmelser, så byggeprojektet ikke anses for at være et større projekt af kommunen.

Mindre bygninger

Undersøg lokale bestemmelser for m2-grænser, så du holder dig inden for grænserne, hvis du eksempelvis vil bygge et mindre redskabsskur eller et legehus. Det er sjældent at sådanne bygninger kræver en byggetilladelse.

Ændringer i boligen

Hvis du har et ønske om at renovere din bolig, kan du gøre det uden en byggetilladelse, såfremt renoveringen ikke betyder ændringer i bærende konstruktioner eller vådrum. Du skal eksempelvis ikke have tilladelse til at etablere et nyt gulv eller male dine vægge.

Mindre udvidelser

I nogle kommuner kan der være regler og bestemmelser for størrelsen af udvidelser. Hvis du holder dig inden for grænserne, kan du i nogle tilfælde etablere en overdækket terrasse eller en udestue. Du bør undersøge det nærmere med din kommune for at være på den sikre side.

Mindre etableringer

I nogle tilfælde har du mulighed for at etablere en carport eller en mindre garage, uden en byggetilladelse. Kontakt kommunens byplanafdeling så du ved, hvad deres størrelses- og afstandskrav er.

Mindre opsætninger

Privatlivets fred er for mange vigtigt, hvorfor man kan have et ønske om at opsætte nyt hegn eller en mindre mur omkring boligen. Det er sjældent et krav, at man har en byggetilladelse til dette, såfremt man overholder de gængse krav til højde og afstand. Dog er det vigtigt at undersøge lokalplanen, da der kan være lokale reguleringer, som man skal overholde, således at man ikke ender i tvister med grundejerforeningen eller naboer.

Typisk kan der være lokale reguleringer for hegnstype og farven på hegnet. Nogle lokalplaner stiller også krav til, hvor meget af grunden, der må være dækket af fx en terrasse eller fliser, da man skal sikre sig, at regnvandet kan trænge gennem jorden.

Hvordan søger man en byggetilladelse?

Ejeren kan selv søge en byggetilladelse, men man kan ved at give fuldmagt til en ingeniør eller arkitekt også ansøge om byggetilladelsen. Fuldmagten er et juridisk dokument, som ejeren skal underskrive, da denne tillader, at en ingeniør eller arkitekt kan ansøge på vegne af ejeren selv.

Hvis du som ejer ønsker at gøre brug af en fuldmagt, er det vigtigt, at dokumentet indeholder oplysninger om fuldmagtsgiver (dig) og den fuldmægtige (ingeniøren/arkitekten). Begge parter skal underskrive fuldmagten, og man skal have specificeret, hvad den fuldmægtige har fuldmagt til. Det er med andre ord, hvad formålet er ved at give fuldmagten. I dokumentet skal der også være en tidshorisont, så man ved, hvor længe fuldmagten er gældende.

Kommunerne i landet har flere afdelinger, hvor du skal tage kontakt til afdelingen, som beskæftiger sig med byggetilladelser. Denne afdeling agerer som bygningsmyndighed i kommunen, og de skal sikre sig, at byggeprojektet overholder regler og love, således at de kan udstede det officielle dokument med godkendelse.

Når du skal ansøge om byggetilladelse, skal du udfylde et skema. Skemaet, som du skal bruge, er BR10, hvilket er en del af Bygningsreglementet. Det kan for nogle være komplekst at udfylde skemaet alene, hvorfor man kan inddrage en ingeniør/arkitekt i processen, så man sikrer sig, at man sender en komplet ansøgning til kommunen.

Det udfyldte skema med ansøgningen skal sendes til kommunen, som ejendommen er tilknyttet til. Det kan gøres på flere måder, afhængigt af hvad den pågældende kommune har valgt. Nogle kommuner tillader, at man kan sende ansøgningen digitalt – fx på kommunens hjemmeside eller via borger.dk. Undersøg de muligheder, der gør sig gældende for din kommune.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

BR10-skemaet skal udfyldes, og dette indeholder alle de punkter, som er et krav. En byggetilladelse indeholder bl.a.:

  • Typen for byggeriet – fx enfamiliehus, driftsbygning, industribygning m.fl.
  • Beskrivelse af projektets art – fx tilbygning, nybyggeri, etablering af en garage og lign.
  • Oplysninger om ejeren af ejendommen
  • Oplysning om ansøgeren – fx ejeren eller fuldmægtig
  • Oplysning om byggeprojektet overholder de i kommunen gældende regler for lokalplaner, kommuneplanen, byplanvedtægter m.v.
  • Oplysning om konflikter – fx hvis byggeprojektet påvirker naturen, fredninger, dyrelivet samt øvrige beskyttelses- og byggeregler.
  • Oplysning om bygningsfredning og bevarelsesværdi – hvis bygningen er omfattet af dette, skal det oplyses i skemaet.
  • Oplysning om ændring af fortov eller indkørsel – hvis byggeprojektet omfatter en ny overkørsel eller en ændring af eksisterende, skal det specificeres.
  • Oplysning om overholdelse af bestemmelser i Bygningsreglementet.
  • Oplysning om erhvervsmæssig karakter – skal bygningen bruges i erhvervsregi?
  • Oplysning om overholdelse af private servitutter – hvis det gør sig gældende
  • Oplysning om øvrige forhold – forhold der kan have betydning for byplanafdelingens godkendelse af projektet.

Hvad koster det?

En byggetilladelse er ikke gratis, og der er ikke en fast pris på, hvad det koster, da det er forskelligt fra kommune til kommune. Prisen kan ligge på alt fra et trecifret til et femcifret beløb. Prisen for en byggetilladelse kan du typisk se efter behandlingen af din ansøgning, men denne er ikke altid endelig, da der kan være merudgifter. Du vil typisk få tilsendt et behandlingsgebyr, der betales til byplanafdelingen.

Byplanafdelingen kan i nogle tilfælde godkende byggetilladelsen, men med forbehold. Det kan være, at der stilles et krav til energiberegning eller en landmåling. Det er udgifter, som er udenfor behandlingsgebyret.

Hvor lang tid tager det at få behandlet ansøgningen?

Behandlingstiden for din ansøgning kan du oftest få en forventning om, når du kontakter byplanafdelingen i kommunen. De ved, hvor mange sager de har på bordet, men man skal typisk regne med, at det tager nogle uger afhængigt af kommunen.

Det anbefales, at man altid konsulterer kommunen eller en anden instans, som beskæftiger sig med lokalområdets bestemmelser. Selvom dit byggeprojekt er af en karakter, der ikke kræver en byggetilladelse, skal du overholde lokalplanens bestemmelser og Bygningsreglementet. Det er også en god idé, at man kender til de vigtigste byggeregler og byggeloven.

hus på landet med stråtag

Hus med stråtag: 6 ting du skal være opmærksom på

Huse med stråtag oser af charme, landidyl og hygge, og derfor er der også mange mennesker, som drømmer om et tilværelse i et stråtækt hus. Stråtag ser man typisk på landejendomme og bindingsværkshuse bygget i perioden 1700-1850. Huse med stråtag bliver dog mere og mere populære og implementeres også på nyere landejendomme, hvor sjæl og charme skal være fundamentet for boligen.

Hvad kendetegner et hus med stråtag?

Et stråtækt hus er en bygning, hvor tagbelægningen er lavet af strå. Stråene ligger på og fastgøres til tagets spær og lægter, og de er lagt på en sådan måde, at man kan se det nederste af alle strå. Det er en tagform, som er blevet benyttet igennem mange år og er særlig brugt på huse placeret i landlige omgivelser, landejendomme og bindingsværkshuse. 

Det skal du vide som ejer af et hus med stråtag

Er du en af dem, der drømmer om at købe og flytte ind i et stråtækt hus? Så læs med her, hvor du kan blive klogere på 6 ting, som er vigtige at vide som ejer af et hus med stråtag.

1. Du må ikke selv lægge taget

Stråtag skal lægges af professionelle fagfolk. Tækkemænd er professionelle og uddannet i at lægge og reparere stråtag. Et stråtag stiller nemlig krav til en stor viden og erfaring med konstruktionen. Det gælder alt lige fra hældning på taget til selve det at lægge taget og sikre den nødvendige luftcirkulation i taget. Derfor skal du ikke selv lægge det.

2. Holdbarhed på op til 60 år

Holdbarheden af et stråtag afhænger af kvaliteten af stråene og det udførte arbejde samt tykkelsen på taget og husets placering. Vind, vejr og sol påvirker ligeledes levetiden. Men grundlæggende siger man, at stråtag har en levetid på mellem 40 og 60 år på nordvendte sider og på mellem 20 og 40 år på de sydvendte.

3. Husk løbende vedligehold

Alle typer tag kræver løbende vedligeholdelse, og et stråtag er ingen undtagelse. Stråtaget skal ses efter to gange om året. Om foråret skal taget ses efter, om der er kommet skader i løbet af vinteren og om efteråret, skal man gennemgå taget og sikre, at det er klar til vinteren. Det, der skal kigges efter er blandt andet:

  • skader på tag eller rygning/mønning
  • algeangreb
  • mosangreb
  • svampeangreb 
  • nedfaldne materialer

Der er en øget risiko for angreb af alger, mos og svampe på stråtag, særligt den side af taget, hvor der er skygge. 

Rygningen/mønningen, som er afdækningen øverst på taget, skal jævnligt efterses og udskiftes med mindre det er af kobber. Dækbrædder skal desuden males løbende. Det anbefales, at tækkemanden tjekker taget igennem hver 5. år, og efter henholdsvis 15 og 25 år skal taget gås efter af tækkemænd, som skal klippe taget og kanterne til, så det fremstår nytækket.

4. Øget risiko for brandfare

Huse med stråtag har en øget risiko for brandfare. Stråene er brændbare, og det stiller blandt andet krav til, hvor tæt huse med stråtag må være på naboer. Reglerne siger, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, midten af veje og midten af stier. Desuden skal der være mindst 20 meter mellem to stråtækte huse og mindst 12,5 meter mellem et hus med stråtag og et hus uden.

5. Stråtag giver et godt indeklima

Stråtaget påvirker indeklimaet positivt. Det holder nemlig på varmen om vinteren og holder huset køligt om sommeren, hvilket sikrer et godt indeklima og skåner miljøet for unødig varmeudslip.

6. Forsikring af huse med stråtag

Forsikringen på et hus med stråtag vil på grund af den øgede brandfare være dyrere at tegne. Og når det kommer til ejerskifteforsikringer, vil forsikringsmulighederne afhænge af boligen. Er der fx tale om en landejendom med landbrugspligt, er det slet ikke muligt at tegne en ejerskifteforsikring på boligen. Forhør dig altid hos forsikringsselskabet for at høre om mulighederne for forsikringer af din kommende bolig.

bolig uden bopælspligt

Uden bopælspligt: Hvilke boliger har ingen bopælspligt?

Du er måske bekendt med, at der er en lov omkring bopælspligt i Danmark, som beskriver din forpligtelse til, at din ejendom er beboet i mindst 180 dage om året. Grundlæggende er det en lovgivning, der er indført for at sikre, at boliger bliver anvendt til beboelse og ikke står tomme. De fleste helårsboliger er underlagt bopælspligten, men der findes nogle boliger, hvor der ingen bopælspligt er.

Boligtyper uden bopælspligt

Ingen bopælspligt/ uden bopælspligt er en status, som nogle boliger har, og som betyder, at du ikke er forpligtet til, at ejendommen er beboet i mindst 180 dage om året. Der findes flere forskellige typer boliger, hvor der ikke er bopælspligt.

Flexboliger

Et af de mest oplagte eksempel på den type boliger er såkaldte flexboliger. Flexboliger er helårshuse, der må anvendes som fritidshuse. Når en helårsbolig har status som flexbolig, er boligen uden bopælspligt. Formålet med flexboliger er, at helårshuse ikke står og forfalder i områder, hvor der er en stor del boliger i overskud. Det er op til den enkelte kommune at bestemme omfanget af flexboligordningen. Det betyder, at der kan være særlige regler i kommunen, hvor der kan være tale om tidsbegrænset flexbolig, eller at boligens flexboligstatus bortfalder ved genoptagelse af helårsbeboelse. Undersøg altid reglerne for flexbolig i den kommune, du bor eller køber bolig i.

Fritidsboliger

Klassiske sommerhuse/fritisboliger er en anden type bolig, som også er uden bopælspligt, og faktisk har de det, der hedder negativ bopælspligt. Det betyder, at man kun må opholde sig fast i sommerhuset fra den 1. marts til den 31. oktober. Fra 1. november til slut februar må man kun kortvarigt opholde sig i sommerhuse.

Læs om ejerskifteforsikring på sommerhuse

Helårsboliger der er ved at blive solgt

Helårsboliger, som er ved at blive solgt, er også uden bopælspligt. Det betyder, at du sagtens kan fraflytte dit hus, som er ved at blive solgt, for at lytte ind i et nyt, uden at du bryder reglerne. Det giver en fleksibilitet, idet du ikke skal udleje boligen, når du flytter i en ny bolig. Såfremt din økonomi tillader det, kan den gamle bolig være til salg, og du kan fokusere på din nye bolig. Når boligen så er solgt til nye ejere, er det dem, som er forpligtet til at følge reglerne for bopælspligt.

Læs om ejerskifteforsikring til helårsboliger

Nogle nybyggede boliger

Nogle kommuner har bestemmelser for boliger uden bopælspligt, som omfatter nybyggede boliger. Hvis din kommune har vedtaget denne bestemmelse, betyder det, at du som første ejer af det nyopførte hus ikke er underlagt bopælspligten. Først når man som første ejer af boligen sælger boligen til ny køber, indtræder bopælspligten. Dette er en fordel for fx udlandsdanskere, som ønsker at have en bolig i Danmark.

Læs om ejerskifteforsikring til nybyggede boliger

Dansk Boligforsikring