Den omstridte paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven har været genstand for meget diskussion det seneste år. Så meget, at man i 2019 påbegyndte en snak om, hvorvidt paragraffen skulle ændres.
Hos Dansk Boligforsikring giver vi dig her et overordnet overblik over, hvad det hele går ud på.
Grundstenen i paragraffen er, at den giver udlejere mulighed for at hæve huslejen i fraflyttede lejemål, såfremt lejligheden har gennemgået en større renovering. Forslaget om at ændre boligreguleringsloven kom i kølvandet på den ophedede debat, der omhandlede opkøb af lejlighedskomplekser, primært i København. Mange folk – både private og politikere – så et problem i, at store udenlandske kapitalfonde opkøbte hele ejendomme; satte lejlighederne i stand og satte huslejen markant op.
Den 30. januar 2020 faldt ændringen i loven på plads. Boligminister Kaare Dybvad samlede et flertal og skrev under på aftalen. Men hvad indebar aftalen egentlig, og hvilke ændringer er der tilføjet til paragraf 5, stk. 2? Følgende demonstrerer nogle af de ændringer i 5.2, som aftalen medførte:
- Indføring af karensperiode. For at stoppe kortsigtet spekulantinvesteringer er der indført en karensperiode, som betyder, at der skal gå mindst 5 år efter en overtagelse og modernisering, før huslejen må sættes op
- Bortfald af karensperiode, hvis energiklassen hæves tilstrækkeligt. Såfremt energiklassen hæves med mindst tre niveauer, eller energiforbedringerne overstiger 3000 kr. per kvadratmeter, bortfalder ovenstående karensperiode
- Forbud mod at tilbyde flyttepenge. Der må ikke tilbydes pengesum til en lejer for at denne skal fraflytte sit lejemål
- Undgåelse af pseudo-værdistigninger. For at undgå, at der foretages moderniseringer, som alene fokuserer på at opfylde beløbskravet, skal tilstanden på lejemålet dokumenteres inden indgrebet. Dette gøres via en besigtigelse af Huslejenævnet
Delte meninger og fremtidsudsigter
Hvilke konsekvenser, ændringen vil få, og om de vil være af positiv eller negativ størrelse, er der delte meninger om. Brancheorganisationen EjendomDanmark anser tiltaget som en decideret katastrofe, som vil ramme både andelsboliger og ejendomsbranchen. De vurderer, at det vil medføre et værditab på 15-20 procent for visse udlejningsboliger, samtidigt med at incitamentet for moderniseringer bliver mindre. I direkte kontrast til denne bekymring står LLO (Lejernes Landsorganisation), som er positive over udkommet af forhandlingerne.
Forslaget om at ændre loven igangsatte dog en masse bange anelser og spekulationer hos andelsejerne. For kunne et sådant indgreb ikke få store konsekvenser for værdien af andelen? Dette gav anledning til diskussioner, og der var uenighed om, hvor stort et værditab der i realiteten kunne risikere at være tale om.
