Når du har planer om at igangsætte et nyt byggeprojekt, kan det afhængigt af omfang betyde, at det kan kræve en byggetilladelse. Det er derfor vigtigt, at du kender til reglerne for, hvornår du skal søge tilladelse til at bygge, og hvornår der ikke er krav om en byggetilladelse.
Reglerne for byggetilladelser afhænger af projektets art, og det er vigtigt, at man ikke igangsætter et byggeprojekt, før man er sikker på, at man overholder reglerne. Hvis man igangsætter et byggeprojekt, der kræver tilladelse, uden at man har de nødvendige tilladelser, kan det medføre bødestraf. I nogle tilfælde kan det betyde, at byggeriet må stoppe, hvilket betyder, at man vil stå i en situation, hvor man ikke kan nå i mål med projektet. Kommunen kan også pådutte dig at nedrive det, der er opført, hvis man ikke har en godkendelse på det. Det er en ærgerlig situation at stå i, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke krav og tilladelser der er nødvendige for dit byggeprojekt. Mange gange er der hjælp at hente hos kommunen eller grundejerforeningen, som kan vejlede i, hvad man må og ikke må foretage sig uden en byggetilladelse, og hvornår det er vigtigt, at man søger om tilladelse.
Herunder kan du også blive klogere på det vigtigste, du bør vide om byggetilladelser.
Hvad er en byggetilladelse?
En byggetilladelse er en tilladelse, man henter hos kommunen, når der skal foretages et større projekt på adressen – fx ombygning eller nedrivning. Når tilladelsen indhentes og denne er godkendt ud fra de specifikationer, man har angivet for byggeprojektet, kan man igangsætte byggeprojektet. Det er vigtigt at vide, at en byggetilladelse er lovpligtig, hvis projektets art kræver en tilladelse.
Det er vigtigt, at man ikke starter med at bygge, inden det er godkendt. Der er visse krav og regler, som man skal overholde. Derfor er det vigtigt, at man konsulterer en ingeniør eller en arkitekt, da dennes kompetencer sikrer kvalificeret udfærdigelse af ansøgning om tilladelse. Ingeniøren eller arkitekten har til opgave at verificere, at byggeprojektet overholder regler og love.
Hvornår kræver det en byggetilladelse?
En byggetilladelse er et krav, når der skal foretages store ændringer. Store ændringer er eksempelvis nybyggeri og nedrivning af eksisterende, tilbygning, ombygning og etablering af altan eller tagterrasse. Hvis der skal etableres noget stort på grunden, kan det også kræve en tilladelse.
Nybyg
Har du et ønske om at nedrive eksisterende bygning, så du kan igangsætte nybyggeri, er det vigtigt, at du ansøger om byggetilladelse. Du skal sikre dig, at projektet overholder bestemmelser i Bygningsreglementet og eventuelle lokal- og byplaner.
Tilbygning
Ved tilbygninger skal der ansøges om en byggetilladelse, da tilbygningen skal overholde krav til afstand, bebyggelsesprocent etc. En tilbygning kan være en garage, et ekstra værelse eller en ekstra etage.
Ombygning
Ombygninger, som er med til at ændre struktur og anvendelse af bygningen, kan kræve en byggetilladelse. Hvis ejendommen ændrer karakter for beboelse til erhverv, er det en væsentlig ombygning, som kræver tilladelse, da projektet kan omfatte etablering af nye vådrum, køkkener eller nedrivning af vægge. Hvis projektet omfatter ændringer i en bærende væg, er det særligt vigtigt, at byggetilladelsen indhentes.
Etablering
Etableringer i form af altaner og tagterasser er byggeprojekter, der er medvirkende til, at man ændrer bygningens struktur, hvorfor man skal have en byggetilladelse. Ydermere kan en ændring af denne karakter være medvirkende til, at det påvirker naboernes privatliv, hvorfor kommunen skal godkende etableringen af nævnte typer.
Byggeprojekt på grunden
Hvis du skal have foretaget et større byggeprojekt på din grund, kan der være regler, som omfatter afstandskravet til fortov og lign., hvorfor der skal søges om en byggetilladelse. Kommunen kan have regler om, at projekter i en vis størrelse kræver en tilladelse – fx etablering af et stort skur eller udgravning til etablering af en swimmingpool.
Hvornår kan man bygge uden en byggetilladelse?
Ved mindre byggeprojekter er der ikke samme krav, og hvis projektet ikke påvirker omkringliggende, kan det betyde, at man kan bygge uden en byggetilladelse. Du kan eksempelvis bygge et lille skur i din have, bygge et legehus, foretage ændringer i boligen, etablere en carport etc., som ikke kræver en byggetilladelse. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at man undersøger kommunens bestemmelser, så byggeprojektet ikke anses for at være et større projekt af kommunen.
Mindre bygninger
Undersøg lokale bestemmelser for m2-grænser, så du holder dig inden for grænserne, hvis du eksempelvis vil bygge et mindre redskabsskur eller et legehus. Det er sjældent at sådanne bygninger kræver en byggetilladelse.
Ændringer i boligen
Hvis du har et ønske om at renovere din bolig, kan du gøre det uden en byggetilladelse, såfremt renoveringen ikke betyder ændringer i bærende konstruktioner eller vådrum. Du skal eksempelvis ikke have tilladelse til at etablere et nyt gulv eller male dine vægge.
Mindre udvidelser
I nogle kommuner kan der være regler og bestemmelser for størrelsen af udvidelser. Hvis du holder dig inden for grænserne, kan du i nogle tilfælde etablere en overdækket terrasse eller en udestue. Du bør undersøge det nærmere med din kommune for at være på den sikre side.
Mindre etableringer
I nogle tilfælde har du mulighed for at etablere en carport eller en mindre garage, uden en byggetilladelse. Kontakt kommunens byplanafdeling så du ved, hvad deres størrelses- og afstandskrav er.
Mindre opsætninger
Privatlivets fred er for mange vigtigt, hvorfor man kan have et ønske om at opsætte nyt hegn eller en mindre mur omkring boligen. Det er sjældent et krav, at man har en byggetilladelse til dette, såfremt man overholder de gængse krav til højde og afstand. Dog er det vigtigt at undersøge lokalplanen, da der kan være lokale reguleringer, som man skal overholde, således at man ikke ender i tvister med grundejerforeningen eller naboer.
Typisk kan der være lokale reguleringer for hegnstype og farven på hegnet. Nogle lokalplaner stiller også krav til, hvor meget af grunden, der må være dækket af fx en terrasse eller fliser, da man skal sikre sig, at regnvandet kan trænge gennem jorden.
Hvordan søger man en byggetilladelse?
Ejeren kan selv søge en byggetilladelse, men man kan ved at give fuldmagt til en ingeniør eller arkitekt også ansøge om byggetilladelsen. Fuldmagten er et juridisk dokument, som ejeren skal underskrive, da denne tillader, at en ingeniør eller arkitekt kan ansøge på vegne af ejeren selv.
Hvis du som ejer ønsker at gøre brug af en fuldmagt, er det vigtigt, at dokumentet indeholder oplysninger om fuldmagtsgiver (dig) og den fuldmægtige (ingeniøren/arkitekten). Begge parter skal underskrive fuldmagten, og man skal have specificeret, hvad den fuldmægtige har fuldmagt til. Det er med andre ord, hvad formålet er ved at give fuldmagten. I dokumentet skal der også være en tidshorisont, så man ved, hvor længe fuldmagten er gældende.
Kommunerne i landet har flere afdelinger, hvor du skal tage kontakt til afdelingen, som beskæftiger sig med byggetilladelser. Denne afdeling agerer som bygningsmyndighed i kommunen, og de skal sikre sig, at byggeprojektet overholder regler og love, således at de kan udstede det officielle dokument med godkendelse.
Når du skal ansøge om byggetilladelse, skal du udfylde et skema. Skemaet, som du skal bruge, er BR10, hvilket er en del af Bygningsreglementet. Det kan for nogle være komplekst at udfylde skemaet alene, hvorfor man kan inddrage en ingeniør/arkitekt i processen, så man sikrer sig, at man sender en komplet ansøgning til kommunen.
Det udfyldte skema med ansøgningen skal sendes til kommunen, som ejendommen er tilknyttet til. Det kan gøres på flere måder, afhængigt af hvad den pågældende kommune har valgt. Nogle kommuner tillader, at man kan sende ansøgningen digitalt – fx på kommunens hjemmeside eller via borger.dk. Undersøg de muligheder, der gør sig gældende for din kommune.
Hvad skal ansøgningen indeholde?
BR10-skemaet skal udfyldes, og dette indeholder alle de punkter, som er et krav. En byggetilladelse indeholder bl.a.:
- Typen for byggeriet – fx enfamiliehus, driftsbygning, industribygning m.fl.
- Beskrivelse af projektets art – fx tilbygning, nybyggeri, etablering af en garage og lign.
- Oplysninger om ejeren af ejendommen
- Oplysning om ansøgeren – fx ejeren eller fuldmægtig
- Oplysning om byggeprojektet overholder de i kommunen gældende regler for lokalplaner, kommuneplanen, byplanvedtægter m.v.
- Oplysning om konflikter – fx hvis byggeprojektet påvirker naturen, fredninger, dyrelivet samt øvrige beskyttelses- og byggeregler.
- Oplysning om bygningsfredning og bevarelsesværdi – hvis bygningen er omfattet af dette, skal det oplyses i skemaet.
- Oplysning om ændring af fortov eller indkørsel – hvis byggeprojektet omfatter en ny overkørsel eller en ændring af eksisterende, skal det specificeres.
- Oplysning om overholdelse af bestemmelser i Bygningsreglementet.
- Oplysning om erhvervsmæssig karakter – skal bygningen bruges i erhvervsregi?
- Oplysning om overholdelse af private servitutter – hvis det gør sig gældende
- Oplysning om øvrige forhold – forhold der kan have betydning for byplanafdelingens godkendelse af projektet.
Hvad koster det?
En byggetilladelse er ikke gratis, og der er ikke en fast pris på, hvad det koster, da det er forskelligt fra kommune til kommune. Prisen kan ligge på alt fra et trecifret til et femcifret beløb. Prisen for en byggetilladelse kan du typisk se efter behandlingen af din ansøgning, men denne er ikke altid endelig, da der kan være merudgifter. Du vil typisk få tilsendt et behandlingsgebyr, der betales til byplanafdelingen.
Byplanafdelingen kan i nogle tilfælde godkende byggetilladelsen, men med forbehold. Det kan være, at der stilles et krav til energiberegning eller en landmåling. Det er udgifter, som er udenfor behandlingsgebyret.
Hvor lang tid tager det at få behandlet ansøgningen?
Behandlingstiden for din ansøgning kan du oftest få en forventning om, når du kontakter byplanafdelingen i kommunen. De ved, hvor mange sager de har på bordet, men man skal typisk regne med, at det tager nogle uger afhængigt af kommunen.
Det anbefales, at man altid konsulterer kommunen eller en anden instans, som beskæftiger sig med lokalområdets bestemmelser. Selvom dit byggeprojekt er af en karakter, der ikke kræver en byggetilladelse, skal du overholde lokalplanens bestemmelser og Bygningsreglementet. Det er også en god idé, at man kender til de vigtigste byggeregler og byggeloven.