Som dansker er vi vant til den uretfærdige vejropdeling, som årets 365 dage byder på. Her taler jeg selvfølgelig om det dominante regnvejr og blæst, som dækker mere end 50 procent af det danske vejr.
Da regnvejr, blæst og skybrud er en omfattende del af, specielt det danske efterårs- og vintervejr, så er det de færreste, som tænker en ekstra gang over, om mængden af regn kan gøre skade på boligen. Trods, regnvejr og skybrud ikke er sjældenheder i Danmark, så er det alligevel alfa og omega, at du tager dine foranstaltninger, da skybrud kan forsage større vandskader i din bolig.
Er du i tvivl om, hvorvidt din ejerskifteforsikring dækker vandskader, så kontakt Dansk Boligforsikring med det samme og få vurderet din sag konkret.
Derfor har vi sammensat en oversigt til dig, så du aldrig er i tvivl om, hvordan du skal reagere på vandskader efter skybrud.
Omfanget af vandskader afhænger af din reaktionsevne
Det er vigtigt at reagere på vandskader efter skybrud, da manglende kan føre til fugtskader, som på kort tid kan udvikle sig til skimmelsvamp.
Afhængigt af, hvor hurtigt du lokaliserer vandskaden, jo større eller mindre vil udbedringen være. Det vil sige, at jo længere du venter på at reparere vandskaden, jo større vil hullet i pengepungen blive.
Her er de typiske årsager til vandskader
Vand har den irriterende evne til at komme ind alle steder, hvor der er de mindste revner eller huller i fundamentet. Derfor kan der være adskillige grunde til, at der kommer vand ind i din bolig:
- Heldigvis er det ikke ofte, vi oplever oversvømmelser, men når det endelig sker, så skal det tages alvorligt. Ved oversvømmelser kommer der nemlig så store mængder vand, at særligt udsatte huse ved kyster, søer eller vandløb risikerer at blive oversvømmet. Det hænder også, at oversvømmelserne er så voldsomme, at de trænger ind gennem døre og vinduer.
- Selvom, der ikke er tale om en oversvømmelse, så kan perioder med meget nedbør ved skybrud også overbelaste lokale kloaker, så de ikke kan følge med, hvilket kan medføre oversvømmelse.
Generelt kan det være svært at holde vand på afstand ved heftige skybrud. Det gælder specielt i huse med kældre, eftersom mange huse ikke har et omfangsdræn, der sikrer kælderen mod vand.
Sådan skal du reagerer, hvis du finder vand i boligen
Det er let at gå i panik, når vand trænger ind i boligen, men uanset hvad årsagen er, så er det vigtigt, at du reagerer hurtigt.
Som det første, skal skadens omfang begrænses. Derefter skal du danne dig et overblik over, hvor vandet kommer fra. Tjek dernæst, om der er materialer eller inventar, som har har taget skade af vandet.
I processen af at flytte beskadige ting fra et sted til et andet skal det først undersøges for skimmelsvamp, da det kan opstå, når det bliver udsat for fugt. Det er nemlig en rigtig dårlig idé at flytte materiale, som er inficeret med skimmelsvamp, da det spreder svampesporene i resten af boligen.
Sådan håndteres fugt i gulve og vægge efter vandskader
Skimmelsvamp opstår hurtigt som en effekt af vandskader. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på udviklingen. Så længe, der er fugt i konstruktionen, så er der risiko for dannelse af skimmelsvamp i boligen.
Reagerer du ikke hurtigt nok på vandskaden, kan skimmelsvampen sprede sig, således det er nødvendigt at afrense og evt. fjerne overfladerne, som er inficeret. I værste tilfælde kan det være nødvendigt helt at fjerne de overflader eller konstruktioner, som er angrebet af skimmelsvamp.