Glædelig nyhed til dig, der er på udkig efter lejlighed i Hovedstadsområdet. Der er over 500 flere lejligheder til salg i Hovedstaden i forhold til sidste år. Dansk Boligforsikring skriver om udviklingen på markedet og kommer med gode råd til købere.
Der er generelt et større udbud af lejligheder i Danmark, hvor København og Århus især har fået flere lejligheder til salg. Udbuddet af lejligheder i København er steget ca. en tredjedel på ét år. Finansdanmark vurderer, at det er på grund af mere nybyggeri, og fordi mange boliger blev sat til salg først på året, hvor efterspørgslen ikke oplevede den samme stigning.
Husmarkedet ser dog lidt anderledes ud – der er ca. 400 flere huse til salg på Sjælland, hvor Fyn og Jylland har 900 færre huse til salg, hvilket er med til at sænke det samlede udbud af huse i Danmark.
Både lejligheder og huse er steget i pris
Priserne på lejligheder er steget mere end priserne på huse. Et hus på 140 kvm. er i gennemsnit steget med knap 80.000 kr., hvor en 80 kvm. lejlighed er steget med 160.000 kr. i gennemsnit. Denne tendens har været gennemgående de seneste år, viser tal fra Boligmarkedsstatistikken. Antallet af nybyggerier i København er opadgående, og der bliver generelt bygget flere nye lejligheder end huse, hvilket kan være én af grundende til disse prisudviklinger.
Nye låneregler kan sænke priserne
Dog kan strammere låneregler i 2018 være med til at sænke priserne på lejligheder såvel som huse – især i København og Århus. Disse låneregler gør det blandt andet sværere at få tildelt et realkreditlån med afdragsfrihed og generelt alle risikable lån. Dette kan især påvirke antallet af forældrekøb, for hvis forældrene allerede har lån i deres nuværende bolig, kan de muligvis ikke låne yderligere.
Råd fra Dansk Boligforsikring: Hvis du skal investere i en ny bolig
Så husk endeligt at købe både en husforsikring såvel som ejerskifteforsikring. En husforsikring dækker mod skader forsaget på huset eller lejligheden, mens du står som ejeren – dette kan f.eks. være storm eller voldsom regn. En ejerskifteforsikring dækker mod usete skader, der er forsaget, inden du står som ejer.
Vil du have rådgivning fra Dansk Boligforsikring til at vælge den rette ejerskifteforsikring? Så læs her.
Vil du gerne kigge på boliger væk fra storbyen? Se, hvorfor mange danskere vælger Holbæk frem for andre byer.