Trods glæden ved at købe et nyt hus, så kan ingen husejer komme uden om, at pleje af boligen er et nødvendigt onde, hvis huset skal fremstå fuldt funktionelt i mange år frem.
Sandheden er nemlig, at jo bedre man er til at prioritere vedligeholdelsen, jo sundere, flotte og mere attraktiv en bolig får man.
For ikke at blive forvirret over de mange vedligeholdelsesopgaver, er det en god idé at sortere opgaverne ind i forskellige niveauer af vedligehold. Således vil indsatserne holde i længere tid og fungere mere optimalt, så de ikke skal gentages.
Hvorvidt et forhold er dækket under en ejerskifteforsikring, vil altid skulle vurderes konkret. Kontakt Dansk Boligforsikring, hvis du er i tvivl, om hvorvidt din sag er dækket af din ejerskifteforsikring.
Forskellige typer af vedligehold
Der findes forskellige typer af vedligehold. Nogle typer er kosmetiske, som er med til at sikre, at boligen fremstår fra sin bedste visuelle side. Andre typer vedligehold er kritiske for boligens tilstand, som har betydning for, hvor ofte og hvor meget boligen skal renoveres. Dette udgør nemlig, hvor meget man kan forvente af løbende udgifter.
Det næste punkt på listen er gælder husets tagrende, nedløbsrør og brønde. Det er nemlig vigtigt at holde dem renset for blade og skidt, således vand kan passere og komme væk fra husets sokkel og facade.
Men, hvornår på året er det mest oplagt at vedligeholde boligen? Dansk Boligforsikring fortæller dig, hvornår du skal fatte handskerne og komme i sving med vedligeholdelsesopgaverne.
Vinter
I vintermåderne er det oplagt at fokusere på indendørs vedligehold af boligen. Denne sæson er en god anledning til at tjekke, om vinduer er tætte ved at undersøge, om der generelt er kuldebroer i form af træk.
Alt efter, hvor store udfordringer man har med kuldebroer, findes der forskellige former for løsninger, herunder efterisolering, nye tætningslister eller nye ruder.
Er man ivrig efter at tjekke husets udendørstilstand, kan man tjekke ved at gå en runde rundt om boligen en gang om måneden og tjekke for frostsprængninger i murværket.
Forår
I takt med, at de højere temperaturer så småt vinder frem, er det oplagt, at give huset et udvendigt forårstjek. Her er det en god idé at tjekke nedløbsrør og brønde for snavs og blade, så vand kan passere. Efterfølgende kan du gå husets murværk og sokkel igennem for sætninger og revner.
Et man ejer af et træhus, er det et godt tidspunkt at tjekke træværket for udhæng og sikre, at træet er sundt og fremstår uden rådskader.
Derudover er forskelligt murarbejde oplagt at få gjort, når frosten har sluppet sit tag.
Sommer
Når sommeren endelig har indfundet sin plads og vejret holder tørt, er det et optimalt tidspunkt at igangsætte malerarbejdet af husets træværk. En god hovedregel at have med, er, at temperaturen udenfor bør være mellem 10 og 25 grader, og træværket skal helst have en luftfugtighed på 15 % eller derunder.
Har træværket brug for en udskiftning, er det oplagt at gøre det i tørvejr. Det samme gør sig gældende, såfremt ruderne i huset skal skiftes ud. Til sidst er det en god idé at give huset et ekstra eftersyn for at sikre, at huset holder tæt.
Efterår
Når de varme temperaturer og solen så småt begynder at forsvinde, og bladene falder af træerne, er det højsæson for at forhindre tilstopning af brønde, tagrender og nedløbsrør. En god tommelfingerregel, er, at tjekke stederne mindst en gang om måneden.