Er dit hus vinterklart? Sådan tjekker du

Nu kan vi ikke benægte det længere… November har for alvor gjort sin entré med vind, regn og meget koldere temperaturer. Som en reaktion, har vi hentet vinterjakken ned fra loftet, lagt vanterne og huen frem og lige så langsomt begyndt at vælge støvlerne frem for tennisskoene.

Men, hvad med vores hus? De færreste af os tænker faktisk over, at vores huse også skal klædes på til vinterens kolde vejr og temperaturer.

Hos Dansk Boligforsikring giver vi dig overblikket over, hvordan du kan tjekke, om dit hus er vinterklart, så du bedre undgår skader.

Hvorvidt et anliggende er dækket under en ejerskifteforsikring, vil altid skulle vurderes konkret af Dansk Boligforsikring. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sag er dækket af din ejerskifteforsikring, så kontakt Dansk Boligforsikring.

Hvordan gør man sit hus klart til vinteren?

Frost, sne, slud og blæst kan forårsage betydelige skader på dit hus, såfremt det ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt og har taget forbehold for den barske vinter.

November er ved at være sidste udkald til at gennemgå boligen og tjekke, om den er rustet til at stå imod vinterens stride vejr og lave temperaturer. Har du ikke formået at reparerer eventuelle skader og slid på boligen, inden vinteren rammer, kan de mindske ting udvikle sig til større økonomiske udbedringsarbejde.

Som udgangspunkt er det ideelt at foretage en løbende vedligeholdelsen af boligen, helst i tørre og frostfrie perioder. Vintermånederne er nemlig ikke optimale for udvendig vedligeholdelse.

Der er flere dele af huset, som du altid bør tjekke med henblik på at sikre optimal modstand mod vintervejret:

  • Skorsten
  • Vinduer og døre
  • kloak og brønde
  • Terræn
  • Facader, sokler og gavle
  • Tag

Gør taget vinterklart

Taget er den del af huset, som er udsat både om vinteren og sommeren. Vinterens kulde og nedbør sammen med solen skarpe UV-stråler slider alt sammen på taget, hvorfor det ofte kræver mere vedligeholdelse, end resten af boligen.

Når du skal tjekke tagets vedligeholdelse til at stå imod vinteren, er det en god idé at finde den dag, hvor vejret er tørt. Det vigtigste er at tjekke, om tagbelægningen sidder godt fast og er tæt. Finder du en revnet eller defekt tagsten, bør du udskifte den omgående.

Derudover bør tagets rygning og grater og så tjekket- Utætte rygninger kan være forårsage alvorlige fugt- eller vandskader, hvilket kan føre til store vandskader hele vejen ned gennem huset og resultere i skimmelsvamp.

Gør inddækninger, tagrender og nedløbsrør klar til vinteren

Det er alfa og omega, at alle inddækninger er tætte, da andet kan lede til fugtskader i boligen. Der findes bl.a. inddækninger omkring:

  • Kviste
  • Skorstene
  • Ovenlys
  • Udluftning på taget

 
De fleste husejere er bekendte med vigtigheden af, at rense tagrender for skidt og snavs, således der er hældning ned mod nedløbsrøret. Som følge af efterårsvejret, havner blade og skidt ofte i tagrenden, som kan ende med at stoppe tagrenden til. Dette resulterer i, at vandet løber over og i nogle tilfælde ned af facaden, som bil kunne ophobe sig osm fugt i underliggende konstruktioner og forårsage frostsprængninger i boligen.

Ligesom, det er vigtigt at rense tagrender med henblik på at undgå fugtskader i boligen, så gælder det samme for nedløbsrør. Formår du ikke at rende nedløbsrør for skade og andet snavs, så kan forstoppelsen være skyld i vandskader, både inde og ude.

Er dine vinduer og døre klar til vinteren?

En god hovedregel er at tjekke, om der er nogle nedbrudte karmdele, glaslister eller drypnæser ved dine vinduer. Hvis de er nedbrudte, bør de udskiftes med det samme, og såfremt der er tale om større rådskader, så skal hele vinduet eller døren skiftes ud.

For at holde vinterens kolde temperaturer ude fra boligen er det en god idé at tjekke, om vinduer og døre er tætte. Dette kan være med til at holde den varme luft inde og den kolde ude.

De fleste kan klare den normale vedligeholdelse af boligens udvendige konstruktioner. Er der dog tale om større udbedringer, så kan det være en god idé at rådføre sig med en professionel.