Det er godt at være klædt på til et boligkøb. Hvis man begiver sig ud i et boligkøb uden den nødvendige viden, kan det blive en unødig dyr affære. Derfor har vi samlet 4 af de typiske misforståelser, tvivlsspørgsmål og faldgruber, man kan støde på som boligkøber.
1. Misforståelser omkring forskellen på fortrydelsesret og bank- og advokatforbehold
Når man har indgået en købsaftale, er der mulighed for at fortryde købet. Hvordan købet fortrydes, kan dog skabe enkelte misforståelser. For der er nemlig både noget, der hedder fortrydelsesret, og så er der bank-og advokatforbehold, som også kan benyttes til at fortryde købet.
Fortrydelsesretten har alle, og den kan benyttes inden for seks hverdage. Benytter du dig af fortrydelsesretten, koster det dog 1% af købesummen at komme ud af handlen. Mange vælger dog at få skrevet et bank- og advokatforbehold ind i købsaftalen. Her skal banken og boligadvokaten gennemgå papirerne og godkende købet. Indtil godkendelserne foreligger, kan du fortryde købet uden at skulle betale 1% af købesummen ved brug af forbeholdene.
2. Tvivl om forsikringsdækning og ansvar
Der er forskellige forsikringer, som kan tegnes i forbindelse med en bolighandel. Ejerskifteforsikringen er en af dem. Hvad den dækker, og hvad den ikke dækker, kan for nogle boligkøbere skabe en smule tvivl. Grundlæggende dækker ejerskifteforsikringen kun skjulte fejl og mangler ved selve boligen, som ikke fremgår af tilstandsrapporten, og som er opstået før overtagelsen. Det kan fx være sætningsskader, ulovlig el, ulovlig VVS og lignende. Fejl som følge af dårlig vedligeholdelse dækkes derfor ikke, ligesom pludselige opståede skader heller ikke dækkes. Hvis det er muligt at tegne en ejerskifteforsikring på en bolig, har sælger benyttet sig af huseftersynsordningen og dermed fraskrevet sig sit 10-årige mangelansvar. Hvis det viser sig, at der er skjulte fejl og mangler, og du ikke har en ejerskifteforsikring, vil du som køber selv hæfte for omkostningerne.
Det er muligt at tegne en basis ejerskifteforsikring eller en udvidet ejerskifteforsikring. Den udvidede ejerskifteforsikring dækker flere forhold og kan dække i længere tid (op til 10 år). Læs mere om ejerskifteforsikringens dækning her.
Udover ejerskifteforsikring findes der andre forsikringer, der kan dække selve boligen. Det gælder fx husforsikringen, som dækker pludselig opståede skader på boligen som følge af brand, indbrud, storm m.m. Dette er en forsikring, som typisk er et krav at få tegnet for at få finansiering til boligkøbet. Læs mere om forskellen på husforsikring og ejerskifteforsikring.
3. Faldgruber ved besigtigelse af boligen
De fleste huse får udarbejdet en tilstandsrapport. Som navnet antyder, er det en rapport, som beskriver boligens tilstand. Nogle boligkøbere kan fristes til at tro, at dette tegner et helstøbt billede af ejendommens tilstand. Det giver naturligvis et rigtig godt billede, men er der anmærkninger i rapporten, gør man klogt i at få en byggesagkyndig ud til at undersøge disse fejl nærmere. Der kan nemlig være tale om fejl og mangler, der kan vise sig at få store konsekvenser. Derfor er det en god idé at have en byggeteknisk rådgiver med på råd i forhold til at vurdere skadernes omfang og potentielle udvikling. Tegnes der en ejerskifteforsikring, dækkes hverken skader eller følgeskader. Derfor ved du som køber også, at de fejl og mangler, der fremgår af tilstandsrapporten, skal udbedres på egen regning.
Vælger du at hyre en byggesagkyndig, skal du desuden vide, at eventuelle nye fejl og mangler, som denne måtte påpege, heller ikke dækkes af ejerskifteforsikringen. Det skyldes, at fejl og mangler, du er blevet gjort bekendt med før overtagelsen, ikke er dækningsberettiget.
4. Tvivl om juridisk rådgivning
Når man køber et hus, møder man ofte ejendomsmæglere ved fremvisning, forhandling og fremsendelse af bolighandlens dokumenter. Mæglere lægger naturligvis inde med en stor viden, men det er vigtigt som køber at vide, at ejendomsmægleren er sælgers mand. Det betyder også, at ejendomsmægleren ikke er den rette at få rådgivning fra som køber. Et boligkøb er en stor økonomisk beslutning, og derfor anbefales det, at du som køber får juridisk rådgivning fra en, der udelukkende er på din side, fx en boligadvokat. Boligadvokaten skal alligevel stå for tinglysningen, men du kan også hyre boligadvokaten til rådgivning og til at gennemgå alle dokumenterne i forbindelse med bolighandlen.
