Er du i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige beslutning for dig at leje en bolig eller eje en bolig? Når man står med overvejelserne mellem en ejerbolig og en lejebolig, er der en række faktorer, man skal tage med, da det kan få stor betydning for ens økonomi og fremtidsplaner. Uanset om du vælger en ejerbolig eller en lejebolig, er der fordele og ulemper. Herunder kan du blive meget klogere på.
Ejerbolig
En ejerbolig er en bolig, hvor man juridisk set ejer boligen og har ret til at bo i den. Det betyder blandt andet også, at man kan tage beslutninger vedr. renoveringer og eventuelt salg. Der er en række fordele og ulemper ved at eje sin egen bolig. Herunder kan du få et overblik over de typiske fordele og ulemper.
Fordele ved at eje en bolig
- Kapitalopbygning i ejendommen
- Stabilitet
- Du kan gøre boligen til din helt egen. Kun begrænset af fx lokalplaner, byggetilladelser og servitutter.
- Mulighed for at boligen stiger i værdi
- Skattefradrag på renteudgifter og ejendomsværdiskat
Ulemper ved at eje en bolig
- Høje omkostninger i forbindelse med udbetaling, skøde og opstart af finansieringen
- Risiko for at boligen falder i værdi
- Du har ansvaret for løbende vedligeholdelse
- Hvis du vil flytte, er der omkostninger til salg
- Hvis du vil sælge og købe nyt, vil du i mange tilfælde købe betinget af eget salg. Det kan gøre, at du fastlåses i boligen længere, end du ønsker
- Du skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld
- Du får ikke boligstøtte
Lejebolig
En lejebolig er en bolig, hvor en udlejer lejer boligen ud til dig. Det giver en række begrænsninger i forhold til din bestemmelsesret. Ligesom med ejerboliger er der også fordele og ulemper ved at have en lejebolig. Herunder kan du få et overblik over de mest åbenlyse fordele og ulemper.
Fordele ved at leje en bolig
- Laver startomkostninger i form af depositum og forudbetalt husleje
- Større fleksibilitet, hvis du ønsker at fraflytte
- Udlejer står typisk for vedligeholdelsen
- Du skal ikke betale ejendomsskatter
- Hvis boligmarkedet falder, påvirkes du ikke
- Du kan søge boligstøtte (mulighed for støtte afhænger af din indkomst og formue)
Ulemper ved at leje en bolig
- Du opbygger ikke en friværdi i boligen
- Mulighederne for at ændre på boligen er typisk mindre, da udlejer opsætter reglerne i forhold til renovering og personliggørelse af boligen.
- Potentiel usikkerhed i form af tidsbegrænset leje
- Potentiel risiko for huslejestigning
- Du tjener ikke, hvis boligmarkedet stiger
- Der kan være restriktioner, fx i forhold til at holde husdyr
- Du kan tabe dit depositum ved fraflytning, hvis pengene skal bruges til istandsættelse