Huse med stråtag oser af charme, landidyl og hygge, og derfor er der også mange mennesker, som drømmer om et tilværelse i et stråtækt hus. Stråtag ser man typisk på landejendomme og bindingsværkshuse bygget i perioden 1700-1850. Huse med stråtag bliver dog mere og mere populære og implementeres også på nyere landejendomme, hvor sjæl og charme skal være fundamentet for boligen.
Hvad kendetegner et hus med stråtag?
Et stråtækt hus er en bygning, hvor tagbelægningen er lavet af strå. Stråene ligger på og fastgøres til tagets spær og lægter, og de er lagt på en sådan måde, at man kan se det nederste af alle strå. Det er en tagform, som er blevet benyttet igennem mange år og er særlig brugt på huse placeret i landlige omgivelser, landejendomme og bindingsværkshuse.
Det skal du vide som ejer af et hus med stråtag
Er du en af dem, der drømmer om at købe og flytte ind i et stråtækt hus? Så læs med her, hvor du kan blive klogere på 6 ting, som er vigtige at vide som ejer af et hus med stråtag.
1. Du må ikke selv lægge taget
Stråtag skal lægges af professionelle fagfolk. Tækkemænd er professionelle og uddannet i at lægge og reparere stråtag. Et stråtag stiller nemlig krav til en stor viden og erfaring med konstruktionen. Det gælder alt lige fra hældning på taget til selve det at lægge taget og sikre den nødvendige luftcirkulation i taget. Derfor skal du ikke selv lægge det.
2. Holdbarhed på op til 60 år
Holdbarheden af et stråtag afhænger af kvaliteten af stråene og det udførte arbejde samt tykkelsen på taget og husets placering. Vind, vejr og sol påvirker ligeledes levetiden. Men grundlæggende siger man, at stråtag har en levetid på mellem 40 og 60 år på nordvendte sider og på mellem 20 og 40 år på de sydvendte.
3. Husk løbende vedligehold
Alle typer tag kræver løbende vedligeholdelse, og et stråtag er ingen undtagelse. Stråtaget skal ses efter to gange om året. Om foråret skal taget ses efter, om der er kommet skader i løbet af vinteren og om efteråret, skal man gennemgå taget og sikre, at det er klar til vinteren. Det, der skal kigges efter er blandt andet:
- skader på tag eller rygning/mønning
- algeangreb
- mosangreb
- svampeangreb
- nedfaldne materialer
Der er en øget risiko for angreb af alger, mos og svampe på stråtag, særligt den side af taget, hvor der er skygge.
Rygningen/mønningen, som er afdækningen øverst på taget, skal jævnligt efterses og udskiftes med mindre det er af kobber. Dækbrædder skal desuden males løbende. Det anbefales, at tækkemanden tjekker taget igennem hver 5. år, og efter henholdsvis 15 og 25 år skal taget gås efter af tækkemænd, som skal klippe taget og kanterne til, så det fremstår nytækket.
4. Øget risiko for brandfare
Huse med stråtag har en øget risiko for brandfare. Stråene er brændbare, og det stiller blandt andet krav til, hvor tæt huse med stråtag må være på naboer. Reglerne siger, at der skal være mindst 10 meter til naboskel, midten af veje og midten af stier. Desuden skal der være mindst 20 meter mellem to stråtækte huse og mindst 12,5 meter mellem et hus med stråtag og et hus uden.
5. Stråtag giver et godt indeklima
Stråtaget påvirker indeklimaet positivt. Det holder nemlig på varmen om vinteren og holder huset køligt om sommeren, hvilket sikrer et godt indeklima og skåner miljøet for unødig varmeudslip.
6. Forsikring af huse med stråtag
Forsikringen på et hus med stråtag vil på grund af den øgede brandfare være dyrere at tegne. Og når det kommer til ejerskifteforsikringer, vil forsikringsmulighederne afhænge af boligen. Er der fx tale om en landejendom med landbrugspligt, er det slet ikke muligt at tegne en ejerskifteforsikring på boligen. Forhør dig altid hos forsikringsselskabet for at høre om mulighederne for forsikringer af din kommende bolig.
