Forskel på sælgeransvarsforsikring og ejerskifteforsikring

Hvad er forskellen på sælgeransvarsforsikring og ejerskifteforsikring?

Ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring er to forskellige boligforsikringer, som er relevante i forbindelse med en bolighandel. Men hvad er egentlig forskellen på sælgeransvarsforsikring og ejerskifteforsikring? Det korte svar er, at forskellen mellem de to forsikringer er, at ejerskifteforsikringen dækker eventuelle skjulte fejl og mangler ved boligen for køber, mens sælgeransvarsforsikringen dækker sælger ved tilfælde af forhold, der ikke er dækket af ejerskifteforsikringen.

Forstå forskellen på sælgeransvarsforsikring og ejerskifteforsikring

Når man skal forklare forskellen på ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring mere detaljeret, kræver det en forståelse af, hvad forsikringerne hver især er, og hvad de dækker.

Ejerskifteforsikring

Ejerskifteforsikring er en forsikring, der kan give køber en større tryghed, når man indgår i en bolighandel. Med en ejerskifteforsikring er man forsikret i tilfælde af skjulte fejl og mangler, som ikke fremgår af tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten. Hvis sælger får udarbejdet en tilstandsrapport, indhenter tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af forsikringspræmien svarende til det indhentede tilbud, fraskrives sælger sit 10-årige mangelansvar samtidig.

Læs mere om ejerskifteforsikring generelt her og om dækningen her.

Sælgeransvarsforsikring

Sælgeransvarsforsikringen er forskellig fra ejerskifteforsikringen. Selvom ejerskifteforsikringen fraskriver sælgerne det 10-årige mangelansvar (hvis sælger gør de foreskrevne ting), er der alligevel nogle forhold, som gør, at sælger fortsat kan stilles til ansvar. Hvis man vælger at tegne en sælgeransvarsforsikring, er man som sælger forsikret ved følgende forhold: ulovlig bygningsindretning, ulovlig kloak- og stikledninger uden for bygningen og forurening af grund (max 750.000 kroner). Forsikringen går med andre ord ind og dækker udgifterne, som man som sælger bliver dømt til at betale, hvis køber retter krav mod sælger på disse punkter.

Læs mere om sælgeransvarsforsikringen her

Forskellen på sælgeransvarsforsikring og ejerskifteforsikring er kort opsummeret, hvad der dækkes, og hvem der er forsikret.

 

Dansk Boligforsikring