Fem råd til valg af ejendomsmægler

Står du midt i et boligsalg, men er i tvivl om valg af ejendomsmægler, så er du ikke alene. Boligmarkedet byder på et stort udvalg af ejendomsmæglere. Selvom det er godt med mange muligheder, kan det også forvirre mere, end det kan gøre gavn for dig som sælger. 

Når du skal overlade din bolig i hænderne på en ejendomsmægler, er det ikke ligegyldigt, hvem valget falder på. Der er flere ting i spil, som kan være udfaldet for, hvorfor det bliver en god oplevelse for dig som sælger. Måske er det ovenikøbet første gang, du skal sælge en bolig eller overvejer, hvorvidt du overhovedet vil have en ejendomsmægler ind i billedet. I det tilfælde er der nogle ting, du bør sikre dig og være særligt opmærksom på.

Fem råd til dig, der skal sælge din bolig og er i tvivl om valg af ejendomsmægler

Anbefaling

Er det første gang, du skal sælge din bolig, har du måske ikke erfaring med ejendomsmæglere. Så kan det virke som et overvældende projekt at undersøge, hvilket firma passer bedst til at sælge din bolig. Du kan overhale dig selv i denne proces ved at række ud til familie, venner eller en kollega, som du ved har stået i en lignende salgsproces. En vens oplevelse og erfaring ved valg af ejendomsmægler kan være en stor hjælp for dig, som er helt ny og uerfaren i processen. Forhør dig i dit netværk.

Kemi og tillid

Det er en stor beslutning, når du sidder som køber og skal investere i en ejendom, men det er også en stor beslutning at sælge. Det er vigtigt, at du som sælger har kemi og tillid til den mægler, som skal fremvise din bolig. Ejendomsmægleren repræsenterer dit hus, og derfor bør du sikre dig, at din mavefornemmelse er god, når du og mægleren indgår en aftale.

Få forskellige bud

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et ejendomsmæglerfirma giver dig det bedste bud, kan du med fordel række ud til forskellige for at sammenligne. Der kan være en masse tillægsydelser, som varierer fra mægler til mægler og kan have betydning for den endelige pris.

Sikre dig en klar aftale

Når du er kommet frem til din beslutning om valg af ejendomsmægler, er det vigtigt, at du som boligsælger og ejendomsmægleren har en klar aftale om, hvordan salær og andre omkostninger skal være. En formidlingsaftale har nogle specifikke krav, som den skal overholde, men der er også særlige elementer, du som sælger bør være opmærksom på. Sørg for at formidlingsaftalen registreres skriftligt. I aftalen skal det fremgå tydeligt, hvad sælger skal betale for markedsføringen af boligen og hvilke medier, som boligen skal fremvises på.

Ejerskifteforsikring

Når sælger har styr på valg af ejendomsmægler, og de ovenstående krav kan blive krydset af, så er der endnu en ting, som sælger bør være opmærksom på. Det kan blive en dyr affære, hvis skjulte skader på huset optræder efter salget er gennemført. Derfor kan en bolighandel gøres tryg for både sælger og køber ved at betale for en ejerskifteforsikring. På den måde er du sikret økonomisk i tilfælde af uforudsete hændelser opstår. Du kan læse mere om, hvad en ejerskifteforsikring er, samt hvilke fordele der følger med. Hver femte hushandel har haft behov for at bruge en ejerskifteforsikring. Hvis du vil vide mere om Dansk Boligforsikrings regler og priser på dit hus, kan du kontakte en medarbejder, der sidder klar til at hjælpe dig.

Er du nysgerrig på hele salgsprocessen? Læs vores store guide til salg af bolig her.