Gabet mellem udbudspriserne og salgspriserne har den seneste tid været meget stor grundet faktorer som inflationen, energipriser og renten. Disse faktorer har en direkte indflydelse på boligmarkedet, da rådighedsbeløbet ikke kan anses for at følge de markante stigninger. Sælgere i denne tid har været nødsaget til at give store rabatter pr. kvadratmeter, så de kan sikre sig et salg af boligen og undgå for lange liggetider. Boligkøbere står fortsat over for økonomiske barrierer, da bankerne skal sikre sig, at man kan betale af på lånet. For at overkomme de økonomiske barrierer er der et pres på både sælger og køber, som gerne vil indgå i en hushandel.
Købere skal enten have en højere indkomst, betale en større sum af opsparingen eller gå på kompromis med drømmeboligen, da rådighedsbeløbet er trængt. Derfor ses der et større gab mellem udbudspriserne og salgspriserne, da købere byder langt under udbudspriserne. Sælgere, der er i en situation, hvor de skal sælge boligen, er derfor nødsaget til at give endnu større rabatter. Boligsiden.dk har i en opgørelse over forskellen mellem udbuds- og salgspriserne konstateret, at der sidste år var en forskel på 8 pct. mellem udbuds- og salgspriserne for parcelhuse, hvor det i dag er tættere på 25 pct.
Det er gået op for flere sælgere, at det ikke er realistisk at sælge huset til prisen, som naboen solgte til for bare et år siden. Det er meget normalt, at der er en forskel på udbudsprisen, og den pris som huset reelt sælges for, da købere byder under udbudsprisen, eller på anden vis får et nedslag grundet konstateringer i tilstands- og elinstallationsrapporten, men forskellen er i dag meget større.
Hvor stort er gabet?
I samme opgørelse får man et indblik i, at en sælger i gennemsnit gav et nedslag på omtrent 1.000 kr. pr. kvadratmeter ultimo 2022. Gennemsnitsrabatten på kvadratmeterpriserne lå på ca. 230 kr. for bare to år siden. Forestiller man sig, at man er sælger af et parcelhus på 140 kvadratmeter, som er vurderet til 5 mio. kr. ved udgangen af 2022, og at man har været nødsaget til at give en rabat på 1.000 kr. pr. kvadratmeter sammenlignet med for to år siden, kan regnestykket i grove træk se således ud:
Ved udgangen af 2022 er huset på 140 kvadratmeter vurderet til 5 mio. kr., hvorfor kvadratmeterprisen lyder på 35.714,29 kr. Ved at give en rabat på 1.000 pr. kvadratmeter kan huset sælges til 4,86 mio. kr., hvilket er et prisnedslag på 140.000 kr.
For to år siden kunne en sælger af samme bolig nøjes med en rabat på 230 kr. pr. kvadratmeter. Det antages at huset er vurderet til det samme, selvom det ikke vil være en realitet, da boligmarkedet har forandret sig meget på to år, men det er for at simplificere det tænkte eksempel. Med en rabat på 230 kr. pr. kvadratmeter kunne sælgeren få solgt huset til 4.967.800, hvilket er et nedslag på 32.200 kr.
Ovenstående betragter ikke eventuelle aspekter fra tilstands- og elinstallationsrapporterne, som også er faktorer, der indgår, når man forhandler prisen på boligen. Dette ses alene ud fra, at der er en markant større forskel på, hvad sælgeren ønsker pr. kvadratmeter, og hvad køber reelt vil betale. De 1.000 kr. er et landsgennemsnit for rabatten, hvor der i visse dele af landet har været en rabat på over 3.500 kr. pr. kvadratmeter.
Er der udsigt til lavere huspriser i 2023?
Nationalbanken havde en forudsigelse for boligprisernes udvikling tilbage i marts måned 2023, hvor Nationalbanken havde en prognose, der indikerede, at der ville være et fald i boligpriserne i 2023. I prognosen blev det fremlagt, at der var udsigt til et prisfald på 9,4 pct., men hvorvidt prisfaldet falder med den procentsats er uvis. Det skyldes, at prisfaldet den seneste tid er stagnerende for flere kommuner, men der er også kommuner, hvor priserne er steget i perioden fra april til maj 2023.
Hvor i landet er det dyrest, og hvor i landet er det billigst?
Jo tættere man er på hovedstadsområdet, desto højere er kvadratmeterpriserne. Ø-kommunerne er primært de kommuner, hvor det er billigst pr. kvadratmeter. I en opgørelse fra Bolius bliver det fremlagt, at den dyreste kommune er Frederiksberg Kommune, og den billigste kommune er Lolland Kommune. Statistikken tager udgangspunkt i boligdata fra 1. kvartal af 2023, hvor man som køber af et hus i Frederiksberg Kommune i gennemsnit skulle betale 72.368 kr. pr. kvadratmeter. Sammenlignes det med gennemsnittet for Lolland Kommune på 4.497 kr. pr. kvadratmeter, er det 16 gange dyrere at købe et hus i Frederiksberg Kommune.
Kvadratmeterpriserne for øvrige kommuner i toppen af listen ligger mellem 39.000 og 54.000 kr. Her placerer Gentofte Kommune sig efter Frederiksberg Kommune, og de næste kommuner på listen efter Gentofte er København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.
Ovenstående kommuners kvadratmeterpriser ligger langt over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris 1. kvartal af 2023 lå på 15.549 kr. for huse. Der er kun en kommune uden for hovedstadsområdet, som sniger sig ind i top 30 over de dyreste kommuner, og det er Aarhus Kommune. Denne kommune placerer sig på en 24. plads i top 30 over de dyreste kommuner.
For at sætte boligpriserne i perspektiv mellem den dyreste og den billigste kommune, kan man sætte et regnestykke op for et hus, der er på 140 kvadratmeter. I Frederiksberg Kommune vil et hus på 140 kvadratmeter med en gennemsnitspris pr. kvadratmeter på 72.368 kr. koste 10.131.520 kr, hvor tilsvarende hus i Lolland Kommune med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 4.497 kr. vil koste 629.580 kr. Det er en forskel på over 9,5 mio. kr. Beliggenheden er selvfølgelig en afgørende faktor, men det er en markant forskel.
Hvor i landet stiger/falder huspriserne?
I majoriteten af kommunerne er der et generelt fald i huspriserne, når 1. kvartal af 2023 sammenlignes med samme periode i 2022. I 81 kommuner ses et fald i huspriserne, imens der er en stigning i 16 af landets kommuner. I graferne herunder kan man få et overblik over, hvilke kommuner der er en stigning i huspriserne, og omvendt hvilke kommuner der er et fald.
Top 10 kommuner med stigning i huspriserne
Top 10 kommuner med fald i huspriserne
