Gode råd til renovering af hus

Renovering af hus er en stor beslutning, og kan godt virke som en uoverskuelig opgave, men faktisk behøver det ikke at være det store problem. I dette indlæg vil vi give dig nogle gode råd til, hvad du skal have med i dine tanker og beslutninger, når du giver dig i kast med renovering af din bolig.

Hvordan finansierer du en boligrenovering?

Det første, der skal være på plads i forbindelse med en renovering af hus, vil typisk være finansieringen. En boligrenovering er ofte et større projekt, og derfor er de fleste nødt til at tage et større eller mindre lån for at kunne betale for det.

Der findes flere forskellige muligheder for at få finansieret en renovering af dit hus, sommerhus eller fritidshus. Hvis man har friværdi i sit hus (forskellen mellem boligens værdi, og restgælden i boligen) har man mulighed for at låne i den, ligesom det også kan være en mulighed fx at omlægge nogle lån.

Det endelige mulige lånebeløb afhænger i høj grad af husstandens økonomi samlet set.

Dette er noget, man med fordel kan tage en samtale med sin bankrådgiver om, og er vigtigt at have styr på, inden man går i gang, så man har en idé om, hvor mange penge man har til at bruge på sin boligrenovering.

Som oftest vil værdien af din bolig stige, når du har fået foretaget en renovering. Fx hvis du har fået sat nye vinduer i, lagt nyt tag på, eller fået foretaget en større ombygning af dit hus. 

Man kan dog aldrig være sikker på at værdien stiger med præcis det samme beløb, som man har brugt på renoveringen af sin bolig.

Kom godt i gang med din boligrenovering

Når det økonomiske er på plads, kan man bedre gå i gang med at holde sine drømme og ønsker til renoveringen op mod virkeligheden. Vi anbefaler at man starter ud med en tjekliste, der som minimum bør indeholde følgende:

  • en beskrivelse af renoveringsprojektet
  • en budgetplan
  • indhentning af tilbud fra håndværkere
  • en tidsplan
  • tegning af nødvendige forsikringer
  • indhentning af nødvendige tilladelser

 

Når disse punkter er på plads, er du godt i gang med forarbejdet til dit boligrenoveringsprojekt.

Forsikringer i forbindelse med renovering af hus

Inden du går i gang med selve arbejdet i forbindelse med renovering af dit hus, anbefaler vi at du har får styr på alle relevante forsikringer. 

Har du ikke de rigtige forsikringer på plads, er der risiko for at du ikke er dækket i tilfælde af skader, der forekommer under husrenoveringen. 

I de fleste tilfælde vil det forholde sig sådan at enten din egen husforsikring, eller din håndværkers forsikring, går ind og dækker eventuelle skader, der måtte forekomme i forbindelse med renoveringen.

Vores anbefaling er at man tager kontakt til sit forsikringsselskab, og tager en snak med dem om det, for at være på den sikre side, og få tegnet de forsikringer, der er nødvendige.

En anden ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med forsikringer, er når man en dag skal sælge sit hus, at man sørger for at tegne en ejerskifteforsikring. Ejerskifteforsikringen går nemlig ind og dækker eventuelle skjulte skader, fejl og mangler på huset, det måtte dukke op indenfor de første 5 år efter at bolighandlen er overstået.

Gøre det selv eller få hjælp?

Så snart du begynder på arbejdet, vil du hurtigt få en fornemmelse for om det er noget, du selv kan klare, eller om du skal have professionel hjælp til det. Måske er du uddannet håndværker, og kan klare mange af tingene selv, men hvis det drejer sig om en større renovering af hus, er det i de fleste tilfælde nødvendigt at få hjælp til arbejdet.

Vores anbefaling er at man sørger for at hyre nogle fagfolk. De kan gøre meget af arbejdet og lette din byrde.Her skal du naturligvis være sikker på, at dem du ansætter har de erfaring inden for området og har gode referencer fra tidligere lignende udførte jobs. Dette vil også give dig ro i maven over at vide at de er hæderlige og troværdige, så der ikke dukker nogen skjulte omkostninger eller uventede reparationer op senere hen.

At indhente tilbud fra flere forskellige virksomheder, er også en rigtig god idé, og er noget, som vil hjælpe med at sikre, at du får den bedst mulige pris.

Det er desuden en god idé at man sørger for at holde sig på god fod med sin håndværker, da han vil kunne give dig råd om, hvad der er bedst for din bolig, ligesom kan kan hjælpe med planlægningen og komme med diverse anbefalinger.

 

Samlet er der altså masser af ting, der skal overvejes, når man står over for en renovering af sit hus. Vi håber, at vi her har kunnet give dig et par gode tips til at starte med, men husk altid at søge yderligere rådgivning, hvis det er nødvendigt. Det er trods alt dit hus og dine penge.

 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finansierer man en boligrenovering?

Der findes flere forskellige muligheder for at få finansieret en renovering af dit hus. Hvis du har friværdi i dit hus har du mulighed for at låne i den, ligesom det også kan være en mulighed fx at omlægge nogle lån.

Hvilke forsikringer bør man tegne i forbindelse med en boligrenovering?

I de fleste tilfælde vil enten din egen husforsikring, eller din håndværkers forsikring, dække eventuelle skader, der måtte forekomme i forbindelse med renoveringen. Ved salg af hus anbefaler vi desuden at man tegner en ejerskifteforsikring.